Forsiden
      

Scania og MAN har fået amerikansk søster

Torsdag 8. september 2016 kl: 09:24
Af: Redaktionen

Scania og MAN har fået amerikansk søster

Den svenske lastbil- og busproducent Scania har sammen med tyske MAN fået en ny søster under VW’s ejerskab. VW Truck & Bus AG, der ud over at producere lastbiler og busser i Latinamerika i eget navn også ejer Scania og MAN, har købt sig ind i den amerikanske lastbilproducent Navistar, der også markedsfører tunge lastbiler og busser under navnet International og IC Bus

Alligevel skal vi ikke forvente at se hverken Scania eller MAN lastbiler og busser solgt i USA, lige som Navistar heller ikke begynder at rulle ud på de europæiske landeveje lige med det samme.


- Der bliver ikke tale om, at Scania og MAN’s lastbiler skal sælges i Nordamerika, siger VW’s lastbilchef Andreas Renschler. 


VW’s opkøb handler i højere grad om at skabe synergi ved udvikling af motorer og transmissioner samt styrke indkøbsvolumen og dermed opnå bedre priser. Navistar har i de senere år markedsført MAN-motorer i en del af sine tunge lastbiler, men ønsker større frihed fra motorproducenten Cummins, der leverer motorer til over 60 procent af Navistar- og International-lastbilerne.


VW vil være verdensmester
Med opkøbet af Navistar-aktier tager VW et stort skridt mod målet om at overtage positionen som verdens største lastbilproducent fra tyske Daimler.


- Vi tager nu vores næste skridt på vores vej til at blive en global mester for erhvervskøretøjer. Alliancen med Navistar er en vigtig milepæl, fastslår Andreas Renschler.


Ifølge VW producerede Scania, MAN, Navistar og VW selv i alt 263.000 lastbiler og busser i 2015. Efter handlen mellem VW og Navistar blomstrede spekulationer om, at Volkswagens planlægger at notere VW Truck & Bus AG på børsen som et selvstændigt selskab. Ifølge Financial Times skulle baggrunden være, at erhvervskøretøjer ikke er en del af kerneforretningen i VW-koncernen. Andre spekulationer omkring en børsnotering af lastbildivisionen går på, at VW mangler kapital til at betale erstatninger til personbilejere efter ”Dieselgate”-skandalen i fjor, hvor VW blev afsløret i miljøfusk i over 10 millioner dieselmotorer til sine personbiler.


Tekst til billedet:
VW’s opkøb af dele af Navistar har Scania og MAN nu fået en amerikansk søster i lastbil- i busbranchen. De europæiske kunder skal dog ikke forvente, at den næste Scania snudebil kommer til at ligne denne International LoneStar, der indgår i Navistars produktprogram.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst