Forsiden
      

Iveco kører nyheder ind på IAA

Fredag 16. september 2016 kl: 12:12
Af: Redaktionen

Iveco kører nyheder ind på IAA

Verdens største lastbiludstilling nærmer sig med hastige skridt. IAA-udstillingen i Hannover åbner midt i næste uge, og lastbilproducenterne står i kø for at gøre opmærksom på produktnyheder, som skal tiltrække nysgerrige besøgende på IAA. Det gælder også Iveco, der bl.a. lægger op til verdenspremiere på et nyt futuristisk koncept af en langturslastbil, der sætter nye grænser for bæredygtig transport og er beskyttet af over 25 patenter

Iveco kører nyheder ind på IAA
Lidt mere ned på jorden - eller rettere landevejen - vil Iveco også fokusere på den nye Iveco Stralis XP, der blev lanceret i Madrid i juni, samt nye gasdrevne og luftaffjedrede versioner af Eurocargo distributionsserien, der blev ”Truck of the Year 2016”. Også Ivecos populære varebilsprogram Iveco Daily kommer i fokus på IAA med nyheder inden for elektroniske hjælpeværktøjer og produktivitetsforbedringer.


Iveco Stralis XP med fokus på TCO og gas
Hovedfokus på Ivecos stand bliver den nye Stralis, som gør sin debut over for det internationale publikum efter den officielle præsentation, der fandt sted i juni i Madrid. Den nye Stralis er udrustet med en helt ny drivline, som ifølge Iveco leverer en hidtil uset reduktion af TCO (Total Cost of Ownership = samlede ejeromkostninger).


Den nye Stralis XP er udviklet specielt til kravene inden for den del af den internationale transportsektor, der opererer over lange afstande. Ivecos pakke af brændstofoptimerende nyheder giver ifølge Iveco potentiale for op til 11 % brændstofbesparelser, og en række nye elektroniske tjenester kan yderligere tilføje besparelser på op til 3 %, hvilket kan resultere i en imponerende samlet reduktion af TCO’en på 5,6% ved langdistancekørsel.


Iveco satser også stenhårdt på gas som alternativt brændstof til diesel. Derfor udstiller Iveco den nye Stralis NP (Natural Power), som kører på CNG (komprimeret naturgas) og LNG (flydende naturgas). Med en gasmotor på 400 hk/1.700 Nm kan Stralis NP tilbyde både motorkraft og rækkevidde til regional langturskørsel.


Eurocargo på luft og gas
”Lastbilen som storbyen elsker”, kalder Iveco sin mellemtunge Eurocargo-serie. På IAA vil en ny fuldt luftaffjedret version samt CNG-versioner være i fokus.

På sin stand vil Iveco introducere den nye ML160 (16 tons totalvægt) som i en ny fuldt luftaffjedret version samt vise den miljøvenlige og bæredygtige Natural Power-version med komprimeret naturgas (CNG) som brændstof. Den opfylder Euro VI C-miljønormen, som vil træde i kraft den 31. december 2016. Det sker ved hjælp af Ivecos patenterede HI-SCR-only-teknologi med passivt dieselpartikelfilter (DPF) og er ifølge Iveco den eneste lastbil i sin klasse, der klarer dette uden at ty til recirkulation af udstødningsgassen (EGR).


Den nye motor leverer 204 hk maksimal effekt ved 2.700 o/min. med max. drejningsmoment på 750 Nm ved 1.400-1.800 o/min., 100 Nm mere end dens forgænger. Den kan køre på biometan fremstillet af biomasse eller organisk affald.

Takket være 3 dB lavere lydniveau end diesel pga. gasteknologien kan Eurocargo Natural Power køre i zoner med trafikrestriktioner og er ideel til natlige arbejdsopgaver. Den nye Eurocargo NP har en rækkevidde på op til 400 km og opfylder således kravene til en række missioner fra bydistribution med mange afleveringer.


Ny Daily Euro 6 og Ny Daily Hi-Matic Euro 6 med elektronisk opkobling
I det lette segment har Iveco succes med Daily-serien, og det markeres naturligvis også på IAA. Her vil Iveco bl.a. fokusere på en ny app, ”Daily Business Up”, der er et smart værktøj for chaufførerne og kan fungere som en slags køre-assistent, der giver forslag i realtid til reduktion af brændstofforbruget gennem DSE-systemet (Driving Style Evaluation).


App’en, der kan installeres på enhver smartphone, kan også beregne optimerede ruter med Professional Navigation systemet. Den kan også hjælpe hverdagen for Daily-ejere, idet det virker som deres virksomheds-assistent, der gør flådestyringen lettere i forbindelse med planlægning af f.eks. servicebesøg samt sporing med Sygic Fleetwork-systemet. App’en kan også skabe direkte forbindelse til Iveco Assistance Non Stop, der er Ivecos 24/7 vejhjælpsservice.


Ud over den nye app vil Iveco også præsentere forbedrede drivliner med 3-liters Euro 6-motorer på op til 210 hk og drejningsmoment på hele 470 Nm i varebilssegmentet. Dertil kommer forlængede serviceintervaller.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst