Forsiden
      

Ny terrængående Scania til Tappernøje-firma fik selskab af en ældre

Torsdag 20. oktober 2016 kl: 17:35
Af: Redaktionen

Ny terrængående Scania til Tappernøje-firma fik selskab af en ældre

Det er forholdsvis sjældent, at der leveres fabriksnye terrængående Scania-lastbiler herhjemme. Men det har Nyscan gjorde for nylig, da salgskonsulent Thomas Sandahl fra afdelingen i Køge overrakte nøglerne til en ny Scania G 370 CB 4x4 HHZ til entreprenør og anlægsgartner Ruben E. Hansen fra Askov ved Tappernøje

Ny terrængående Scania til Tappernøje-firma fik selskab af en ældre
Den terrængående Scania er udrustet med en 13-liters 6-cylindret rækkemotor på 370 hk, der er tilkoblet en 14-trins gearkasse med integreret overgear. Via en mellemgearkasse overføres motorkraften til underlaget gennem for- og bagaksler med navreduktion, differentialespærrer og udveksling 3,93:1.

Rygraden i den  nye 4x4-lastbil er Scania’s kraftige HHZ-chassis, hvor det første H står for Heavy Duty, det andet H for High og Z for stålaffjedring. Forakslen har 3 x 29 mm parabelfjedre og bagakslen har 3 x 24 mm plus 1 x 41 mm parabelfjedre, så der skal et meget tungt læs på bilen for, at fjedrene sætter sig bare det mindste. Bilens tekniske totalvægt er 21,5 ton, men er efter danske regler begrænset til 18 ton på offentlig vej.

Førerhuset er Scanias mellemhøje og mellemlange CG16 med Premium-førerstol, hvileudrustning, Premium-lydanlæg og integreret navigation, læderrat, ekstra kabinevarmer, køleskab med mere. Bilen er opbygget hos Vandborg Karosseri i Lemvig med alu-tippelad med galvaniseret underramme og bagmonteret Palfinger PK 9002EH-kran på 8 tm. Bilen er også udrustet med træktøj til kørsel med kærre til transport af materialer, køreplader, gravemaskiner med mere.

Den nye Scania G 370 4x4 skal især anvendes til Ruben E. Hansens speciale, som er fjernvarmeopgaver øst for Storebælt. Den afløser en 10 år gammel MAN LE210 4x4.


På det øverste billede ses Ruben B. Hansen’s nye Scania G 370 ved siden af en Scania SBA 111 4x4 fra midt i 1970’erne, hvor SBA 111 4x4 og dens 3-akslede storebror SBAT 111 6x6 blev udviklet og solgt i tusindvis til det svenske forsvar som noget af det hotteste inden for terrængående lastbiler. 

Den danske SBA 111 på billedet er fra slutningen af 1970’erne og anvendes i dag til blandt andet studenterkørsel. Den var på besøg på Nyscans værksted i Køge for at få eftermonteret digital tachograf - en specialitet som Nyscan har udført på et stort antal tidligere militærlastbiler fra både Scania og MAN.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst