Forsiden
      
RENAULT TRUCKS:

Innovativ teknologi reducerer brændstofforbruget under kørsel i byer

Fredag 2. december 2016 kl: 14:14
Af: Redaktionen

Innovativ teknologi reducerer brændstofforbruget under kørsel i byer

Renault Trucks, der er en del af AB Volvo-koncernen, har sammen med seks partnere lanceret EDIT 2-projektet (EDTI er en forkortelse af Efficient Distribution Truck), der har som målsætning at reducere distributionskøretøjers brændstofforbrug. Kombinationen af innovativ teknologi - aerodynamik, optimering af motor til brug i bymiljøer, dæk og kommunikation med infrastruktur - skal gøre det muligt at reducere distributionskøretøjers brændstofforbrug med 13 procent

Hvor Optifuel Lab 1 og 2 var eksperimentelle køretøjer, bygget og målrettet til forskning og udvikling af langdistancekøretøjer, er Urban Lab 2 designet ud fra en 2,3 meter bred Renault Trucks D Wide Euro 6 målrettet til by- og regionalkørsel. Lastbilen er udstyret med en bred vifte af teknologier, der er udviklet af de seks partnere - Valeo, Lamberet, Michelin, BeNomad, Insa Lyon (LamCoS) og IFSTTAR (LICIT). 


Demolastvognen skal benytte teknologi, der vil blive kommercielt tilgængelig i 2020 og som fokuserer på følgende nøgleområder: 
  • Aerodynamik
  • Stop & Start og mikro-hybrid
  • Opkoblingsmuligheder 
  • Dæk.

Aerodynamik
For at reducere luftmodstanden og dermed brændstofforbruget, har ingeniører arbejdet på luftstrømmen omkring hele bilen. Lamberet og Renault Trucks har derfor tilpasset førerhuset, chassis’et og kølekassen i henhold til anbefalingerne fra aerodynamiske specialister. Hermed opfyldes de lovgivningsmæssige og driftsmæssige krav til temperaturkontrolleret transport. Således har man for eksempel reduceret overfladearealet, forbedret overfladen og monteret ekstra spoilere på siden, bagenden samt på trinkassen. Derudover er spejlene blevet erstattet med kameraløsninger. 


Stop & start og mikro-hybrid
For at reducere brændstofforbruget, har Urban Lab 2 også nyskabelser i sit motordesign. Dette gøres med et system, der kombinerer Stop & Start og mikro-hybrid teknologi, som er udviklet i samarbejde med Valeo. Stop & Start-system stopper motoren for eksempel, når bilen standser ved et rødt lys, og reducerer derved brændstofforbruget. Hertil kommer, at mikro-hybrid system optager spildenergi såsom energi, der genereres, når foden løftes fra speederen eller når der bremses. Dette gøres via en high-power (48 V) vendbar elektrisk maskine. Denne energi kan anvendes til at drive andet elektrisk tilbehør eller reducere den mekaniske kraft, der skal til for at drive den termiske motor i hybrid systemet.


Opkoblingsmuligheder
Chauffører spiller en vigtig rolle for Renault Trucks, når brændstofforbruget skal reduceres. Dette er grunden til at Urban Lab 2 har teknologi til at hjælpe chaufførerne med deres kørsel ved at forbinde køretøjet til trafiklys. Ingeniørerne har derfor samarbejdet med firmaet BeNomad, som har udviklet navigationssoftware. Dette medfører at GPS’en foreslår den rute, der er den mest effektive og bruger mindst brændstof og beregner både rejsetiden og brændstofforbruget. Dette medfører ikke kun reduceret brændstofforbrug, men sikrer den mest optimale rute med højst antal grønne lys.


Dæk
Michelin, der også var partner på Optifuel Lab 1 og 2 projekterne, samarbejder igen med Renault Trucks for at udvikle energibesparende dæk, der er specialdesignet til distributionsbiler.
Renault Trucks og partnerne har sat sig det ambitiøse mål at reducere brændstofforbruget med 13% i forhold til en tilsvarende Renault Trucks D 2.3. Køretøjet blev testet for første gang på en aflukket bane i november 2016 og vil blive testet på vejene i Bordeaux fra februar 2017. Resultaterne vil blive præsenteret, når projektet er afsluttet i 2018. 










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst