Klik venligst



Forsiden
      

Mors-vognmand har fået 500 nye heste

Tirsdag 2. maj 2017 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Vognmand Benny Lindbjerg fra Nykøbing Mors, ved efter 40 år bag rattet, hvad der er for og bag på en lastbil. De seneste godt tre år har han drevet vognmandsforretningen Lindbjerg Transport ApS, og for et par måneder siden kunne han sætte sig bag rattet i en ny tre-akslet Scania S 500 6x2


Mors-vognmand har fået 500 nye heste
Efter de første otte uger er omme, er Benny Lindbjerg temmelig imponeret af den nye bil - og han bliver faktisk mere og mere imponeret for hver dag.


- Jeg har lige været til det første indkøringsservice, og der var ikke en eneste fejlkode i computeren. Ikke én, siger vognmanden, der kan konstatere, at den nye trækker kører faktisk 500 meter længere på en liter dieselolie end forgængeren - en Volvo med en motor på 500 hk.


- Som vognmand skal jeg jo selv betale dieselolien, så jeg spidsede ører, da Stiholts værkstedschef i Thisted, Niels Kristensen, fortalte om de gode erfaringer med brændstofforbruget i Scania’s nye 500 hk-motor. Egentlig var jeg ved at købe en S 580 V8, men jeg ombestemte mig, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, siger Benny Lindbjerg.


Han kører næsten altid med en totalvægt, der ligger tæt på den øverste grænse. Det kan eksempelvis være med levende muslinger på en fire-akslet tiptrailer eller med muslingeskaller i en 100 kubikmeter walking floor-trailer. Han kører også med halm og foderstoffer, men uanset læsset trækker hans 500 nye heste fremad.


Den nye S 500 er opbygget af Stiholt i Thisted med hydraulikanlæg, heldækkende alu-dørk, høj galge og Stiholts specialitet i form af en kraftig sikkerhedsbjælke bagest, der forhindrer, at bagenden af chassiset beskadiges ved nærkontakt med svanehalsen på traileren.


Benny Lindbjerg har ikke kun været god ved sin tegnebog ved at vælge en af markedets mest økonomiske og avancerede lastbiler. Han har også været god ved sig selv, idet der i førerhuset er blevet plads til flere pakker, end han normalt får til jul. Det gælder blandt andet lyspakke med LED-forlygter, chaufførpakke+, infotainmentpakke, klimapakke, sikkerhedspakke, tryghedspakke og læderpakke.


Lastbilsælger Lars Pedersen har stået for salg og levering inklusiv en otte-årige serviceaftale med udvidet drivlinegaranti.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn
- Vognmand på Lolland har fået bådtrailer til både nye og gamle både
- Fire-akslet tip-trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot
- Letvægtstrailer med tip kan rumme 31 kubikmeter i ladet
- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst