Trækkeren trækker efterladenskaber efter sig
Mandag 19. februar 2018 kl: 14:05
Af: Redaktionen
Det lugter ikke ligefrem af lagkage, når chauffør Michael Krogsgaard kører rundt i Vendsyssel i sin nye tre-akslede Scania R 500 med tilhørende tanksættevogn. Vogntoget bruges nemlig til at indsamle efterladenskaberne fra eksempelvis grise og kyllinger samt halm og ensilage til produktion af biogas hos LBT Agro i Hjørring
![]() |
- Peter er bare super grundig og har styr på sine sager, siger Lars Bo Thomsen.- Han har givet os rigtig god rådgivning omkring specifikation af den nye bil, som blandt andet har styrbar støtteaksel, tilføjer han.
De to andre lastbiler, som LBT Agro råder over, er udrustet med henholdsvis tandemtræk og traditionel tvilling-bogie. Takket være den enkelt-monterede støtteaksel med el-hydraulisk tvangsstyring er den nye Scania meget mere smidig ved kørsel i sving og på snævre gårdspladser. Det giver både bedre fremkommelighed, fordi støtteakslen ikke skal vrides hen over underlaget, og det reducerer dækslitagen markant. Støtteakslen styrer med indtil 30 km/t, hvorefter den låses i ligeud-stilling, hvilket også giver markant bedre retningsstabilitet. Styringen slås desuden fra automatisk, når støtteakslen hæves ved tomkørsel.
Lars Bo Thomsen har ikke kun roser til lastbilsælger Peter Munkholm. Han roser også Stiholts værksted i Hjørring, som står for vedligeholdelse af LBT Agros gylle- og tiptrailere.
- Vi er rigtig godt tilfredse med værkstedet, så vi tænkte, at vi også ville prøve at handle bil med Stiholt. Det har vi bestemt ikke fortrudt, siger Lars Bo Thomasen, der også har valgt at tegne en seks-årig serviceaftale hos Stiholt inklusiv udvidet drivline-dækning på den nye Scania.
LBT Agro producerer ca. 7 millioner kubikmeter biogas hvert år. Det svarer til energien i ca. 8 millioner liter dieselolie, hvilket kan opvarme næsten 5.000 parcelhuse. Inden biogassen pumpes ind i naturgasnettet, renses og opgraderes den, så den reducerer CO2-udslippet med ca. 14.000 ton.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget
- Esbjerg-vognmand fik 10 på en varm sommerdag
- Vognmand har trukket maskintrailer med dobbelt udtræk til Fredericia
- Asfalt-trailer har automatisk rullepresenning
- Veteranlastbilrally kører igen
- Tankvognsproducent har fået ny salgsrådgiver i Sverige, Danmark og Finland
- Entreprenør har en løsning med tre-akslet city jord tiptrailer
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






