Forsiden
      
TRÅDLØS IT-KOMMUNIKATION:

Lastvogne og personbiler advarer hinanden i trafikken

Mandag 7. maj 2018 kl: 14:50
Af: Redaktionen

Lastvogne og personbiler advarer hinanden i trafikken

Volvo Trucks introducerer en skybaseret tjeneste, Connected Safety, som gør det muligt for Volvo-lastvogne og Volvo-personbiler at advare hinanden automatisk om farlige trafiksituationer. I et banebrydende samarbejde har de to selvstændige køretøjsproducenter gjort det muligt, at personbiler og lastvogne kan dele oplysninger om farlige situationer, når de opstår

Versionen af Connected Safety til personbiler, hvor sikkerhedsrelaterede data lagres via trådløse forbindelser på store servere, blev lanceret af Volvo Cars i 2016. Nu, hvor Volvo Trucks udruller sin version af tjenesten, kan lastvogne og personbiler advare hinanden om potentielle farer.


- Det udvidede samarbejde mellem de forskellige aktører er en af de vigtigste nøgler til en større sikkerhed på vejene. Hvis flere køretøjer kan udveksle oplysninger i realtid om trafiksituationen, vil det mindske risikoen for ulykker. Med Connected Safety åbner vi dørene til fremtiden og håber, at flere køretøjsproducenter vil deltage i samarbejdet, siger Carl Johan Almqvist, der er trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks. 


Connected Safety er udviklet til at udsende advarsler til køretøjer i nærheden, der er tilsluttet tjenesten, når en chauffør aktiverer advarselsblinkene. 


- Et køretøj, der holder stille i vejsiden, hvor der er dårligt udsyn, risikerer at blive ramt bagfra, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Der udsendes en advarsel i god tid, så alle chauffører i personbiler eller lastvogne i nærheden kan sænke farten, tilpasse kørslen til trafiksituationen og undgå en kollision, forklarer Carl Johan Almqvist.  


På længere sigt kan den skybaserede tjeneste udvides med yderligere sikkerhedsfunktioner. 


- I takt med at teknologien bliver mere avanceret, og flere køretøjer forbindes med systemet, vil disse oplysninger i realtid blive et vigtigt supplement til de forskellige intelligente sikkerheds- og chaufførsupportsystemer, som allerede findes i vores lastvogne. Connected Safety markerer starten på en ny fase i vores konstante arbejde med at øge sikkerheden og undgå ulykker, siger Emanuele Piga, direktør for Customer Solutions & New Services Development hos Volvo Trucks.


Volvo Trucks vil i første omgang introducere Connected Safety i nye lastvogne i Sverige og Norge, hvor både Volvo Trucks og Volvo Cars står for en betydelig del af den årlige registrering af nye køretøjer. 


Fakta om Volvo Trucks Connected Safety:
  • Sådan fungerer Connected Safety: Når advarselsblinkene er slået til, udsender lastvognen et signal via chaufførens smartphone til Volvo Trucks' sky-tjeneste. Derfra videresendes oplysningerne til den tilsvarende tjeneste hos Volvo Cars. Der sendes en advarsel til alle tilsluttede personbiler og lastvogne, der nærmer sig stedet for det køretøj, hvis advarselsblink er blevet aktiveret
  • Systemet bliver tilgængeligt i Sverige og Norge i løbet af 2018. Connected Safety fås til Volvo FH16, Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX med Volvo Trucks' integrerede service- og infotainmentsystem afhængigt af lastvognens specifikation og de valgte serviceydelser
  • Volvo Cars tilbyder Connected Safety til alle nye Volvo XC60-, Volvo XC90-, Volvo XC40-, Volvo S90-, Volvo V60- og Volvo V90-modeller

Ekstra sikkerhedssystemer til forebyggelse af ulykker til Volvo-lastvogne: 
  • Intelligent fartpilot: aktiv fartpilot, der hjælper chaufføren med at bevare en forudindstillet tidsafstand til det forankørende køretøj
  • Kollisionsadvarsel med nødbremse: designet til at advare chaufføren om risiko for en kollision med et forankørende køretøj og til at aktivere bremserne om nødvendigt
  • Opmærksomhedsassistent: advarer chaufføren om at stoppe og tage en pause, hvis systemet registrerer tegn på, at chaufføren er uopmærksom






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst