Klik venligst



Forsiden
      

Landsdækkende opbyggervirksomhed overtagerkarrosserifabrik i Sønderjylland

Onsdag 22. august 2018 kl: 12:41
Af: Redaktionen

Landsdækkende opbyggervirksomhed overtagerkarrosserifabrik i Sønderjylland

Brdr. Platz Karrosserifabrik A/S, der blev grundlagt i Haderslev i 1979 og ejet af brødrene Jørgen og Jens Erik Platz, er solgt til opbyggervirksomheden Sawo A/S, der har afdelinger fordelt over det meste af landet

- Vi har gennem det seneste år overvejet et generationsskifte af virksomheden, hvor vi kunne sikre vore medarbejdere deres gode arbejdsplads, og vore kunder fortsat levering af kvalitetsprodukter til transportbranchen, siger Jørgen og Jens Erik Platz, og fortsætter.


- Det er nu lykkedes os med salget af virksomheden til Sawo A/S, og det glæder vi os meget over.


Brdr. Platz Karrosserifabrik A/S leverer skræddersyede løsninger til transportbranchen og beskæftiger i alt 17 medarbejdere, der alle er specialister inden for opbygning af lastvogne, sættevogne og påhængsvogne. Jørgen Platz bliver afdelingsleder i virksomheden, som overtages pr. 1. oktober i år.


- Sawo A/S overtager samtlige medarbejdere og fortsætter den nuværende produktion på adressen i Haderslev samtidig med, at der oprettes service- og reparationsafdeling på adressen i Haderslev. Hermed bliver det nemmere for kunderne i Syddanmark at få deres produkter serviceret, siger Ivan Chrost, der er administrerende direktør for SAWO. 


- Vi har samarbejdet med Brdr. Platz i mange år, med stor succes og overtagelsen var en nem beslutning for os at træffe, idet kompetencerne i virksomheden passer rigtig godt til vores forretning, siger han videre.


Jørgen og Jens Erik Platz ejer også handelsvirksomheden BP trailer A/S, som forhandler sættevogne og påhængsvogne fra blandt andet tyske Doll og Fellechner Fahrzeugbau. BP trailer A/S er ikke omfattet af handlen og Jens Erik Platz fortsætter her med salg af sættevogne, påhængsvogne og blokvogne på det danske marked.


BP trailer A/S vil også fremover få sine specialopbygninger produceret på karrosserifabrikken i Haderslev.


- Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med de særdeles dedikerede medarbejdere, vi har været så privilegerede at få tilknyttet karrosserifabrikken gennem mange år, siger Jens Erik Platz fra BP trailer A/S.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To trækkere er opbygget til forskellige opgaver - og leveret til den samme
- Vognmandens datter fik sit ønske opfyldt
- Vognmand har fået trækker med twinsteer
- Bornholmsk logistik-koncern har fået fire elektriske stjerne
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
- Vognmand fik tre klasse 3-lastbiler leveret samme dag
- Fynsk vognmand med blomsterekspertise har fået nye tip-trailere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst