Forsiden
      

Lastbilmægleren introducerer nyt mærke til dyretransport

Fredag 7. september 2018 kl: 11:32
Af: Redaktionen

Lastbilmægleren introducerer nyt mærke til dyretransport

Den tyske producent af specialopbygninger til dyretransport, KA-BA, gør sit indtog på det danske marked. Det sker gennem et samarbejde med Lastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted, der er kendt for uafhængig rådgivning omkring indkøb af lastbiler, opbygninger og andet transportmateriel samt af levering køreklare DAF lastbiler


Lastbilmægleren introducerer nyt mærke til dyretransport
- Jeg er meget glad og stolt over at have fået agenturet for KA-BA’s opbygninger til dyretransport i Danmark. Det er kvalitetsprodukter, der passer perfekt til de danske dyretransportører, siger Carsten Lykke og fortsætter:


- KA-BA har gennem snart 50 år specialiseret sig i aluminiumopbygninger og leverer et bredt udvalg af konkurrencedygtige standardprodukter til både trailere og forvogn-hængere. Samtidig har KA-BA en så fleksibel og specialiseret produktion, at kunderne kan få skræddersyede løsninger ned i den mindste detalje.


KA-BA holder til i Greven mellem Osnabrück og Münster omkring 400 km syd for den dansk-tyske grænse og indgår i den store FIEGE tec-koncern. Her udvikles og produceres opbygninger til både svine-, kreatur-, heste- og kyllingetransport. 
Virksomheden har valgt Lastbilmægleren v. Carsten Lykke som sin agent på det danske marked, fordi Carsten Lykke har et godt navn for uafhængig rådgivning og er kendt for ordholdenhed og kvalitet i sit salgsarbejde.


- Vi har nøje udvalgt Carsten Lykke, fordi han har stor indsigt i det danske marked for dyretransport. Han har en meget bred kontaktflade i branchen, og hans tilgang til salgsarbejdet passer perfekt til vores produktfilosofi; nemlig kvalitet, skræddersyede løsninger og højt serviceniveau, siger Reimund Vodde, der er salgsansvarlig hos KA-BA.


Godt produkt og dygtige servicepartnere
- Ud over at være god til at rådgive og sælge, samarbejder Carsten Lykke også med nogle meget dygtige servicepartnere. Det er Diesel Dok i Herning samt Hedensted Ladfabrik, som vi vil bruge som servicepartnere for vores opbygninger i Danmark, siger Reimund Vodde. 


Desuden samarbejder Carsten Lykke med PM Lastvognsservice i Hedensted omkring service og reparation af chassiser og undervogn på KA-BA’s produkter.


KA-BA og Carsten Lykke vil i første omgang satse på alu-opbygninger til grisetransport på det danske marked. Det gælder både i form af opbygninger på sættevogne og på vogntog med forvogn og påhængsvogn.


- KA-BA’s brede produktprogram leveres i en meget høj kvalitet. Desuden giver de avancerede udviklings- og produktionsfaciliteter mulighed for kortere leveringstider end konkurrenterne, hvilket jeg også ser som en stor konkurrencefordel, siger Carsten Lykke.


Den tyske producent prioriterer dyrevelfærd højt, så de fleste opbygninger er udrustet med eksempelvis ventilatorer, vandingsanlæg og temperaturovervågning som standard. Dertil kommer et bredt udvalg af individuelle løsninger som variable mellemdæk, hævetag, sideramper og liftsystemer.


Både KA-BA og Carsten Lykke forventer sig meget af samarbejdet, og de første opbygninger er allerede bestilt af danske kunder til levering i løbet af efteråret.


Milepæle i KA-BA’s historie:
  • 1948: Selskabet stiftes under navnet KA-BA
  • 1953: Specialisering i opbygninger til dyretransport
  • 1969: Specialisering i komplette alu-opbygninger
  • 1975: Første dobbeltdækker til kvægtransport med hydraulisk løftegulv
  • 1992: Patentering af selvbærende alu-opbygning (AST 2000)
  • 2000: Udvikling af fire-dæk alu-opbygninger, Pigliner og Horseliner
  • 2001: KA-BA overtages af FIEGE tec i Greven
  • 2014: Produktionen flyttes til FIEGE tec i Greven



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst