Forsiden
      

Varevogn er produceret i 20.000 eksemplarer og er i stødet til flere

Tirsdag 25. juni 2019 kl: 11:44
Af: Redaktionen

Varevogn er produceret i 20.000 eksemplarer og er i stødet til flere
MAN’s TGE team i Polen fejrer varebil nummer 20.000.

MAN TGE med det iøjefaldende løveemblem på det mørke frontgitter er blevet succeshistorie for MAN Truck & Bus, der har produceret eksemplar nummer 20.000 i en 100 propcent elektrisk udgave. MAN er med TGE-modellerne i stødet til at producere endnu flere

MAN TGE lancerede sin van-serie på IAA Commercial Vehicles i Hannover i september 2016 og markerede dermed sin indkørsel på varebilsområdet. Men MAN TGE kunne MAN kalde sig en komplet leverandør af erhvervskøretøjer fra tre tons totalvægt og opefter. 


TGE-produktionen startede i et nyt produktionsanlæg i Września i Polen i april 2017, og de første modeller blev lanceret på markedet i Tyskland, Østrig og Schweiz og i Holland to måneder senere. To år senere er MAN TGE tilgængelig i over 30 lande, og i slutningen af maj i år blev TGE nummer 20.000 produceret. 


- For MAN Teamet og i produktionen i Września er dette en stor glæde og en kæmpe succes. Vi nåede denne milepæl betydeligt tidligere, end vi først havde forventet. Det viser på den ene side, hvor godt TGE og MANs serviceportefølje er blevet modtaget på markedet og på den anden side, hvor højt motiverede vores specialiserede, højtuddannede varebilssælgere er, når de rådgiver vores kunder, siger Martin Imhoff, der er produktchef for varebilsafdelingen hos MAN Truck & Bus. Han pegede derudover på, at TGE salgsteamet i Europa vil blive udvidet med omkring 100 sælgere inden udgangen af året og dermed komme op på over 600 sælgere.


I Danmark er glæden over TGE’en også høj, da MAN Danmark er kåret som årets VAN marked inden for egne rækker i MAN organisationen. Prisen er givet ud fra en lang række parametre, såsom salg og omsætning per enhed, som giver den danske varevognsafdeling et resultat, som er bedst i hele verden.


MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN-koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst