Forsiden
      

Kassevogne kan bygges op med fleksible reolsystemer

Mandag 11. november 2019 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Kassevogne kan bygges op med fleksible reolsystemer

Internethandlen fortsætter med at vokse - og dermed også antallet af pakkser. Det betyder et øget behov for en mere effektiv og fleksibel indretning af de kassevogne, som kurer-, ekspres- og pakketjenesterne bruger til distribution af pakkerne. Det har fået Sortimo til at udvikle reolsystemet FR5, som kan tilpasses det enkelte køretøj og dermed sikrer optimal orden, sikkerhed og komfort

Kassevogne kan bygges op med fleksible reolsystemer
Sortimo's FR5, der er udviklet til at lette de mange arbejdstimer bag rattet, når pakkerne skal bringes frem, skal imødekomme behovet hos virksomheder, der arbejder med speditions-, transport- og logistikopgaver. Løsningen er udviklet på baggrund af forgængeren Flexrack og er en ny og forbedret version.


- Danske bude pendler som aldrig før, og vi mærker en stigende efterspørgsel på løsninger, der er både fleksible og pladsoptimerende. Med FR5 har vi forsøgt at imødekomme behovet for maksimal pladskapacitet såvel som solid opbevaring. Systemets tilpasningsdygtighed gør det muligt at skabe den bedst mulige opbygning, og det kan konfigureres efter dine personlige ønsker, siger Sortimos administrerende direktør Michael Pettersson.


Udnyt pladsen og få optimalt overblik
Ifølge Michael Pettersson sikrer systemet en optimal pladsudnyttelse. Det skyldes ikke mindst, at det nemt kan tilpasses pakkerne ved hjælp af de justerbare hylder, som kan klappes op eller ned med én hånd. Fordelen er, at låsemekanismen udløses automatisk, så op- og nedklapning bliver let at håndtere i selv stressede og krævende situationer.


- Arbejdsdagen for pakkeleverandører medfører ofte en række uforudsete udfordringer, som kan håndteres via forskellige indstillinger af hylden. Måske er højden et problem, ligesom lasten, der skal transporteres, kan være mere omfangsrig end forventet, siger Michael Pettersson og fortsætter:


- FR5 er ikke mindst velegnet til omfangsrigt gods. Hylderne kan nemlig tåle at blive belastet med op til 100 kg, ligesom det er muligt at indstille hældningsvinklen. FR5 er ikke blot et reolsystem til kurer-, ekspres- og pakketjenester - løsningen er også et alternativ til håndværkere og serviceteknikere, der har brug for mere end bare en stationær indbygning.    


Kom frem sikkert og komfortabelt
For at imødekomme pakke- og kurerbranchens krav til smidige og sikre arbejdsforhold er FR5 udstyret med en række fordele, der optimerer transporten. Det gælder eksempelvis en stabil skillevæg med skydedør og 1,80 meter gennemgangshøjde, hvilket giver direkte adgang til lastrummet fra førerkabinen. Man slipper også for at skulle forlade kabinen og gå ud på vejen, når man skal have adgang til lasten.


- Med FR5 er du gearet til at komme sikkert og effektivt frem. De smalle aluminiumsprofiler i siden er konstrueret, så de tilpasser sig det enkelte køretøj og giver optimal bevægelsesfrihed og ergonomi, uanset hvor lastede reolerne er. Kombinerer du løsningen med vores ProSafe-elementer, kan du ydermere sikre godset forsvarligt gennem hurtig og enkel fastspænding, siger Michael Pettersson.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst