Forsiden
      

Mercedes-Benz kører hjem til Stuttgart med trofæet

Torsdag 21. november 2019 kl: 10:46
Af: Redaktionen

Mercedes-Benz kører hjem til Stuttgart med trofæet

Mercedes-Benz’ nye Actros-generation er blevet valgt til International Truck of the Year 2020 af en jury bestående af 24 journalister og redaktører fra førende transportmedier i lige så mange europæiske lande. Pris blev overrakt til Uwe Baake, chef for produktudvikling hos Mercedes-Benz Trucks, under et galla-arrangement onsdag aften på Solutrans, der er årets største transportmesse i Europa, som i disse dage afholdes i den franske by Lyon

Mercedes-Benz kører hjem til Stuttgart med trofæet
Med et samlet pointtal på 121 kom det tyske flagskib ind på en førsteplads i afstemningen - tæt forfulgt af Iveco’s nyligt lancerede topmodel S-Way, og med Volvo Trucks’ brændstofbesparende FH I-Save på tredjepladsen.


Ifølge vedtægterne i organisationen International Truck of the Year (IToY) skal den årlige pris uddeles til en lastbil, som er introduceret til markedet inden for de seneste 12 måneder, og som har ydet et stort bidrag til effektivitet i vejtransporten. Herunder indgår en række kriterier, såsom teknologisk innovation, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, miljømæssigt aftryk og Total Cost of Ownership (TCO).


Mercedes-Benz har i den nye Actros-generation bygget videre på den eksisterende serie for at udvikle en ny lastbil, som tilbyder store markante forbedringer på vigtige punkter, såsom delvist automatiseret kørsel, udvidede fartpilot- og gearskiftesystemer og adskillige banebrydende sikkerhedssystemer.


Blandt de sidstnævnte fremhævede juryen især introduktionen af MirrorCam-systemet, som erstatter de traditionelle udvendige sidespejle og hjælper effektivt chaufføren under manøvrering, sving og vognbaneskift. Desuden forbedrer MirrorCam ikke kun det generelle udsyn, men også lastbilens aerodynamik.


Under en længere testkørsel i det sydlige Spanien værdsatte medlemmerne i Truck of the Year-juryen også det nye Active Drive Assist-system, som under visse omstændigheder kan overtage kontrollen over både fart og styring af lastbilen, og dermed tillade delvist automatiseret kørsel ved alle hastigheder.


Til slut fremhævede IToY-journalisterne de udvidede funktioner i den nye Actros’ Predictive Powertrain Control (PPC)-system og det totalt digitale Multimedia Cockpit, som erstatter det konventionelle instrumentbræt. PPC kan nu også bruges til at tilpasse hastigheden på snoede landeveje og sving og dermed spare brændstof og lette chaufførens arbejde.


Formanden for International Truck of the Year, Gianenrico Griffini, opsummerede juryens begrundelse således ved kåringen:


- Med introduktionen af New Actros har Mercedes-Benz leveret en førsteklasses lastbil, som baner vejen mod udvikling af fremtidens selvkørende lastbiler.


Om International Truck of the Year:
  • International Truck of the Year (IToY)-prisen blev oprindeligt lanceret i 1977 af den britiske journalist og redaktør Pat Kennett. I dag består IToY af 24 jurymedlemmer fra ledende lastbilmagasiner over hele Europa
  • I de seneste år har IToY-gruppen udvidet med en række associerede medlemmer fra voksende lastbilmarkeder i lande som Kina, Indien, Sydafrika, Australien, Brasilien, Japan, Iran og New Zealand
  • Danmark er repræsenteret i International Truck of the Year med Lastbil Magasinets redaktør, Rasmus Haargaard





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst