Den fjerde bliver fulgt op af en femte
Fredag 20. december 2019 kl: 13:09
Af: Redaktionen
XL-Byg Elling Tømmerhandel A/S i Frederikshavn har gennem de seneste par år fået leveret en stribe Scania-lastbiler fra Stiholt. For nylig kom den fjerde i rækken i form af en tre-akslet Scania P 370. Den nye lastbil, der er opbygget med fast lad og kran, erstatter en DAF 85, så Elling Tømmerhandel nu kan har Scania’er i flåden - og endnu én er på vej
![]() |
Lastbilen er opbygget som de øvrige Scania’er, men bilen er den første af den nye Scania-generation. Den er opbygget med en HMF 2320 K5-kran med en hydraulisk rækkevidde på knap 15 meter, hvor den løfter 1.100 kg.
Bilen er desuden opbygget med lad med galvaniseret ramme og forsmæk, kæpstokke, alu-sider, kasser til strøer og værktøj med mere. Det er Brdr. Platz A/S i Haderslev, der har stået for opbygningerne.
Bilens lave chassishøjde give sammen med fuld luftaffjedring et effektivt og godt arbejdsmiljø til chaufføren.
Bilen er desuden udstyret med kærretræk fra VBG Coupling Systems Denmark til synsfri sammenkobling, så den kan køre med en to-akslet kærre, der deles med de øvrige lastbiler i virksomheden.
Drivlinen består af en 13-liters seks-cylindret rækkemotor på 370 hk, en 14-trins-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise-gearskift samt enkeltreduceret bagtøj med differentialespærre.
I førerhuset kan chaufføren blandt andet glæde sig over Premium-førerstol, Premium lydanlæg med integreret navigation, blæsepistol samt bak- og højresvingskamera med fælles monitor i instrumentpanelet.
Sælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for handlen med Elling Tømmerhandel, mens Stiholt i Sæby har monteret forskelligt arbejds- og blitzlys, synet, klargjort og leveret bilen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - International transportkoncern hentede to-akslet city-trailer I Hedensted
- Vognmand fra Vendsyssel valgte to forskellige vogne fra samme leverandør
- Elektriske lastbiler fra Holland får Truck of the Year-prisen
- Vognmand fra Herfølge har taget ny tip-trailer til 83 kubikmeter skrot i brug
- To ud af tre tunge lastbiler er svenske
- Fire-akslet trækker kan løfte ret meget ret højt
- Tip-trailer kan rumme 37 kubikmeter jord - og andet løst læsset
- Blokvognstrækker er sendt til Tølløse
- Genbrugsvirksomhed i Frederiksværk kører elektrisk
- Fire franske med tre aksler er klar til at trække læsset
- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)





