Forsiden
      

“Kineseren” har en særlig V8’er med 520 heste

Tirsdag 7. januar 2020 kl: 13:29
Af: Redaktionen

“Kineseren” har en særlig V8’er med 520 heste

Vognmand Christian Lerche i Padborg har taget hul på 2020 i en ny Scania 520 S V8 Limited Edition. Bilen er den femte af i alt 50 biler, der bliver leveret som Limited Edition i anledning af, at Scania har leveret V8-motorer til lastbiler i 50 år

Torsdag 2. januar leverede Scania i Aarhus den femte af i alt 50 V8 Limited Edition-biler til vognmand Christian Lerche, der i lyskassen bærer navnet Kineseren. Det er vognmanden selv, der har skræddersyet bilens specifikationer, og bilen er derfor den første Limited Edition-model, der ikke er designet af Scania Danmark.


Bilen er en tre-akslet trækker med af S-seriens store sovekabineførerhus i rød metallak med sort frontgrill. Trækkeren er blandt andet opbygget med alu-dørk i guld, specialdesignet V8-galge, Norges-bagende, ekstra lys i solskærmen og lygter og horn på taget. Bilen er derudover også stylet med V8-stribesæt i guld og et dansk, specialproduceret V8-logo med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler på begge sider af førerhuset.


Indvendigt i førerhuset et bilen eksempelvis udstyret med fuld V8-læderpakke, Premium-førersæde med ventilation, Premium-passagersæde, under- og overkøje, stort infotainmentsystem med 7-tommerskærm, køleskab og stort klimaanlæg. Bilen har også alt i Scania’s sikkerhedsudstyr. Stylingen er består blandt andet af V8-jubilæumsrat med guldlister, interiørfinish med guldlister i førerhuset, V8-jubilæumslogo broderet på sæder, dørbeklædning og motorkassen samt guldsyninger på sæderne.


I alt udbyder Scania i Danmark 50 Limited Edition V8’ere. Limited Edition nummer 1, 2 og 3 er designet af Scania Danmark. De resterende 47 biler vil blive designet af de interesserede købere, så de får mulighed for at skræddersy deres helt egen V8 Limited Edition. På den måde vil alle 50 udgaver af denne Limited Edition-serie være helt unikke og tilpassede den enkelte kundes behov.


Der er i øjeblikket solgt 10 Limited Edition-modeller, så der er 40 biler tilbage til interesserede købere.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst