Producent af personlifte foretrækker Iveco Daily

Onsdag 27. juni 2012 kl: 13:32
Af: Redaktionen

Producent af personlifte foretrækker Iveco Daily

Virksomheden Ommelift A/S i Sønder Omme har for nylig fået leveret endnu tre Iveco Ny Daily og firmaet lægger ikke skjul på, at de foretrækker Iveco. Bilerne benyttes både internt, som servicebiler, og sælges specialopbygget videre til Ommelifts egne kunder

- Fra tidligere at have købt et af de store konkurrerende mærker, køber vi nu primært Iveco, og det er der flere gode grunde til, siger Flemming Jakobsen, der er Area Sales Manager hos Ommelift.

- Dels er Ivecos priser gode, og dels er det for os vigtigt, at driftsikkerheden til enhver tid er i orden. Endelig sælger Ommelift personlifte, som vi selv bygger på bilerne til vores kunder, og i denne sammenhæng er Iveco Ny Daily det perfekte valg, da den er meget nem at gå til og fleksibiliteten er i top, så både vi og vores kunder kan få det præcis, som de vil have det. Vi samarbejder med Iveco i Herning og er meget glade for samarbejdet, fremhæver Flemming Jakobsen.

Ommelift A/S i Sønder Omme, sælger tre typer personlifte, der bygges på henholdsvis 3,5 ton biler, larvebånd og trailere. 90 Procent af firmaets lifte eksporteres. Firmaet, der har 100 ansatte, er familiejet og fjerde generation er netop nu på vej ind i firmaet, der har eksisteret siden 1906.

Bilerne til Ommelift er leveret af Morten Petersen fra Iveco Herning.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.