Kranen kan løfte paller over tagetTorsdag 27. marts 2014 kl: 07:11 Af: RedaktionenVirksomheden Stentransporten Vissenbjerg på Industrivej i Vissenbjerg på Fyn har fået leveret lastbil opbygget med en Palfinger PK 53002-SH-kran med fly-jib og 2,5 ton spil Kranen fra Palfinger er udstyret med fjernbetjente støtteben samt avanceret HPSC overvågning af støttebenene. Desuden har den SRC, der automatisk sørger for at styre spil-wirens højde. Kranen har et løftemoment på op til 50 tm, og takket være fly-jibben, der populært sagt er en ekstra, hydraulisk kranarm, kan rækkevidden bliver op til 32,5 meter. Det kan der være god brug for, når der for eksempel skal renoveres hustage, hvilket var en af den nye krans første opgaver. I forbindelse med et større renoverings-projekt i et bolig-område i Vejle skulle der lægges nye tagsten, og her kom kranen fra Palfinger på fast arbejde. Stentransporten Vissenbjerg blev grundlagt af vognmand Gunner Pedersen. Han startede med to biler, der kørte tegl fra det nærliggende teglværk i Grøftebjerg. I 2003 blev vognmandsforretningen overtaget af Heine Pedersen. Virksomheden beskæftiger sig i dag med en bred vifte af transportopgaver og råder over både kranbiler og sættevognstræk. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |