Lastbilmotorer skal levere trykketMandag 31. marts 2014 kl: 10:12 Af: Jesper ChristensenSvenske Scania, der normalt er kendt for sine lastbiler og busser med tilhørende motorer med påbyggede kompressorer til bilernes bremseanlæg, skal levere motorer, der leverer trykket til et noget andet område - de store transportable kompressorer, som bliver brugt på eksempelvis byggepladser Scania skal levere motorerne til Atlas Copco, der blandt andet har transportable kompressorer og generatorer på deres program. Scania er blevet valgt til leverandør af motorer til en nyudviklet serie af store transportable kompressorer, hvor Scania 9-, 13- og 16-liters motorer skal drive kompressorerne. Der bliver tale om en leverance på 800 motorer på årsplan. Hos Scania er man stolte over partnerskabet med Atlas Copco og ser frem mod en fremgangsrig markedsintroduktion. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |