Overføringsanhænger har tre aksler og tre-vejstip

Fredag 13. juni 2014 kl: 15:31
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet overføringsanhænger med tre-vejs tip til Johs. Søndergaard & Sønner A/S i Randers. Med den nye overføringsanhænger til containere har vognmandsvirksomheden udvidet sin vognpark

Overføringsanhænger har tre aksler og tre-vejstip
Den nye tre-akslede Kel-Berg overføringsanhænger til containere er monteret med pneumatisk og knækbar træktriangel, ligesom den er udstyret med BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-lufftaffjedring. Anhængerens tilladte totalvægt er 24.000 kg.


Lastas har opbygget anhængeren med langvanger opsvejset til I-profiler/kasseprofiler i finkornstål og med kraftige tiprør/tiprørsforstærkninger. Anhængeren er monteret med vridningsstabiliserende forstærkningsplader bagerst og ved tipstemplet. Ca. 2/3 af anhængerens længde er fremstillet som en tre-vejs tipramme, som er tipbar til 49 grader.


Anhængeren er bygget til containere med indvendige og udvendige ruller i 160 mm. og 220 mm. Anhængeren er justerbar bagerst  til containere i længder af 6.500 mm. til 7.000 mm. Der er monteret fire pneumatiske låse på tiprammen. De er låsbare på den udvendige side af containerrammen.


Johs. Søndergaard & Sønner A/S drives af anden generation og har ansatte og en vognpark på syv lastbiler. De primære transportopgaver er kørsel med asfalt, åbne containere, entreprenørkørsel, og kran-opgaver. Udover vognmandsforretningen driver de også Søndergaard Sten & Grus A/S. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.