Fransk leasingselskab kører ind i DanmarkMandag 23. juni 2014 kl: 09:54 Af: RedaktionenLeasingselskabet Arval, der tilbyder leasing-løsinger personbiler, varevogne og små lastbiler, er ankommet til Danmark. Arval vil tilbyde leasing-løsninger, der involverer kørerne, så virksomhedernes omkostninger kommer ned Arval er en af de største leasingvirksomheder på det globale billeasingmarked med en flåde, der er fordoblet over de sidste 10 år. Den tæller i dag 700.000 køretøjer. Arval er klar til at tage konkurrencen op i Danmark - og ambitionerer er store. Arval vil være blandt de førende udbydere af full-operation leasing i Danmark. Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest virksomheder vælger at lease deres bilpark, og derfor er konkurrencen også hård. Ud af det samlede bilsalg i 2013 stod erhvervslivet for en andel på over 50 procent - det tal forventer den nye spiller på området for billeasing, Arval, vil stige de kommende år. - Arval går et skridt videre i forhold til at gøre kørerne opmærksomme på, hvordan de kører mere omkostningsbesparende. Den nye applikation Arval Smart Experience giver både kunden og førere et præcist billede af virksomhedens flåde og af de enkelte biler. Her trækker vi på Arvals 25 års erfaring med leasing i 25 lande over hele verden, siger Niklas Melén, der er kommerciel direktør i Arval Danmark. Med Arval Smart Experience kan førerne holde styr på alle data og dokumenter om bilen, og føreren kan altid komme i kontakt med kontaktpersonen hos Arval ved at trykke på én enkelt knap. Føreren kan se vigtig information om for eksempel brændstofforbrug og priser på dæk, vedligeholdelse og reparationer for netop sin bil, ligesom også mange andre får beskeder om brugen af bilen. Føreren får en rapport hvert kvartal om udgifterne til netop sin bil, som han kan sammenligne med kollegaernes gennemsnitsudgifter. - Rapporten giver føreren mulighed for at reducere omkostninger gennem en mere økonomisk kørestil og håndtering af bilen. Vores eksperter i grøn kørsel kontakter personligt de brugere, der overskrider normen. Her får førerne gode råd om, hvordan deres kørsel kan forbedres. Det sparer virksomheder mange penge, siger Niklas Melén. Fakta om billeasing i Danmark:
Fakta om Arval:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |