Vognmand i Sunds har fået den fjerde ud af fem

Fredag 1. august 2014 kl: 11:33
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret nummer fire ud af en samlet ordre på fem fire-akslede Kel-Berg gardintrailer til vognmandsforretningen Chr. Andersen Sunds ApS

Vognmand i Sunds har fået den fjerde ud af fem
Den nye gardintrailer har Kel-Bergs egen opbygning. Bunden er af 28 mm hårdttræs planker nedlagt i galvaniserede omega-profiler fastgjort med galvaniserede skruer.


Traileren, der er opbygget i et letvægts chassis med længdevanger opsvejset i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger, er leveret med fire SAF-aksler med luftaffjedring og skivebremser. den fjerde aksel er selvstyrende, mens den første aksel er løftbar.


Der er monteret skyde gardinsider med top-rullere i slagfast plast med stålkuglelejer. Bagdørene er i 30 mm plywood og har hver to indbyggede stanglukkere med dobbeltvirkende gummitætninger.


Traileren har en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et tilladt bogietryk på 30.000 kg. 


Den har plads til 34 euro-paller.


Chr. Andersen Sunds ApS blev startet i 1983 af Christian Andersen. I 2010 blev virksomheden overtaget af anden generation - både søn og datter. Vognmandsforretningen har 11 ansatte, som i det daglige primært kører inden for møbelbranchen. 


Chr. Andersen Sunds ApS vognpark har i dag 11 lastbiler og 22 trailere. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.