Traileren har gående gulvMandag 11. august 2014 kl: 11:32 Af: RedaktionenDen fynske vognmandsforretning Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS har taget en Kel-Berg/Knapen Walking Floor trailer i brug. Traileren, der er leveret af Lastas i Hedensted, har fire aksler, luftaffjedring og selvstyrende fjerde aksel Kassens sider består af tykke og brede aluminiumsprofiler, der er fuldsvejste indvendig. Traileren har en særlig overkantprofil med løbeskinne til en aluminium-skillevæg, der har en frigang over bund på ca. 100 mm. Bunden er et Cargo Floor CF 500 SL-C system med 8 mm aluminiumsdørk med en glat overflade, som kan fjernbetjenes. I bagenden er der en kort tre-trins stige, beslag til kost og skovl og en større løs stige på tre meter. Traileren har plastværktøjskasse i højre side og rullepresenning på topen som tag. Med en passende trækker spændt form, kan den samlede vogntogsvægt komme op på 56.000 kg. Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS drives i dag af fjerde generation af vognmandsfamilien Sørensen fra Ølsted, som Bent Sørensens farfar, Laurits Chr. Sørensen startede i 1917. I 1988 overtog Bent Sørensen Allested Ny Vognmandsforretning og i 1994 sammenlagde han de to forretninger til Ølsted & Allested Vognmandsforretning. I maj 2012 overtager Britt Lyhr Skovhøj firmaet og navnet ændres til Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS, som i dag råder over 15 lastbiler. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |