Transportvirksomhed fra Sjælland har hentet to fire-akslede tiptrailere i Jylland

Onsdag 13. august 2014 kl: 15:32
Af: Redaktionen

SCT Transport A/S, der har hovedsæde i Gilleleje i Nordsjælland, har udvidet sin trailerflåde med to nye Kel-Berg tiptrailere, der hver rummer 35 kubikmeter


Transportvirksomhed fra Sjælland har hentet to fire-akslede tiptrailere i Jylland
De to nye tiptrailere, der er leveret af Lastas i Hedensted, er opbygget på et grålakeret chassis opsvejset i boks-profil med kraftige forstærkninger. Trailerne er leveret med fire ni-tons aksler med luftaffjedring.


Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel er både løftbar og selvstyrende. På chassiset er der monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.


Lastas har opbygget tipkassen med kraftige forsmæksforstærkninger i alu-profiler med 4 mm aluforsmæksplade og med skrå kant mellem forsmæk, bund og sider. Kassen er opbukket i aluminiumsplade med ekstra kraftig Hardox-bund på 12 mm. 


Der er monteret ekstra stærk 7 mm slideplade 3 meter ind fra bagende. Siderne er opbygget i 8 mm Hardox med spidse topprofiler, der forhindrer, at der samles sand på kanterne. Bagklappen er med to kraftige luftcylindre og er fremstillet i stål.


SCT Transport er en familieejet virksomhed, som blev stiftet i 1930 af Carl Christiansen, hvis enke overlod ledelsen til sin søn Svend Christiansen i 1960. I dag ejes og ledes virksomheden af tredje generation af familien Christiansen - Henning Christiansen og Hanne Bødker Petersen.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.