Sådan fungerer et ACB-systemOnsdag 20. august 2014 kl: 10:42 Af: RedaktionenVolvo Trucks Danmark har besluttet at standardmontere sikkerhedssystemet ACB uden merpris i alle FH-lastbiler fra uge 37. Systemet giver chaufføren et ekstra øje - og tager over, hvis han griber ind og forhindre en kollision i at opstå Volvo ACB har to "øjne" Volvo Trucks kombinerer både funktionen fra en radar og et kamera. Så snart man kører over 15 km/t, identificerer radaren det forankørende objekt og beregner afstand og hastighed. Kameraet identificerer et billede med en skarp afgrænsning og den præcise position på den forankørende. Det giver en øget præcision i vurderingen af situationen i form af en mere sikker og hurtig konstatering af stationære objekter og en mere præcis afklaring af trafiksituationerne - specielt ved køretøjer i parallelle vognbaner i et kurveforløb. Det giver dermed langt færre falske alarmer. Derudover reducerer dobbeltløsningen risikoen for falske alarmer, når lastvognen nærmer sig broer, bropiller, trafikheller og master for enden af T-kryds. I de nedenstående videoer fra youtube viser Volvo Trucks, hvordan systemet fungerer - det er ganske effektivt. ACB omfatter ACC Adaptive Cruise Control Den tilpassende fartpilot, der løbende under kørslen bibeholder og sikrer en forsvarlig afstand til det forankørende køretøj. FCW Forward Collision Warning Den røde lampe, der vises på forruden, og alarmen, der giver lyd, når man kommer for tæt på den forankørende. I de fleste tilfælde har disse to en præventiv virkning, så der ikke bliver behov for nødbremsen. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |