Vognmand i Ringsted har fået en ny tre-akslet Nopa-kærre

Torsdag 11. september 2014 kl: 10:45
Af: Redaktionen

Sawo i Stokkemarke har leveret ny tre-akslet Nopa-kærrer til vognmand Kim Ancker i Ringsted

Vognmand i Ringsted har fået en ny tre-akslet Nopa-kærre
Kærren, der er en Nopa KTS240, har tre-vejs tip og et indvendigt ladmål på 5.100 mm i længden. Forsmækken er 1.300 mm høj og er lavet i Nopa alu-profiler. Det samme gælder de 1.200 mm høje helsider, der er dobbelt svingbare. Et kran løfteøje findes i toppen af siderne. 


Kærren har 400 mm høj luftstyret automatbagsmæk i står. Ovenover er der en 1.000 mm høj bagsmæk af Nopa alu-profil til totalhøjde 1.300 mm. Bunden af kærren er i 4 mm Hardox-stål.


Kærren er monteret med tromlebremser, forreste og bagerste aksle kan løftes, og den har en el-styret dropventil. 


Kærren, der er leveret med seks 385/65 R22,5 dæk, har Nopa's lygtebagende med runde diode baglygter bagerst, fire arbejdslamper, to blitzblink i lygte profil, to blitz rotor blink og to optrin samt alu afdækning på trækstang.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.