De nyeste tendenser inden for varebiler var linet op hos leasingselskabTorsdag 9. oktober 2014 kl: 20:00 Af: RedaktionenFremtidens varebiler kan i stigende grad tilpasses de enkelte virksomheders behov, og det giver mange muligheder for at få det optimale ud af sin bilflåde. Det var en af pointerne ved LeasePlan Danmarks Varebildag 2014, hvor de besøgende fik indblik i de nyeste tendenser inden for varebiler - Et flertal af de nye varebiler, der indregistreres i dag, er finansieret blandt andet via leasing. Derfor er det også helt oplagt, at vi præsenterer markedet for de nyeste tendenser og de mange muligheder, der er i dag, for at optimere sin varebilflåde og skabe størst mulig værdi for virksomhederne, siger Lars Eegholm, administrerende direktør i LeasePlan Danmark. Nye muligheder for opbygning, indretning og udsmykning LeasePlan, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for fleet management, havde på dagen inviteret en række samarbejdspartnere til at gennemføre workshops, hvor kunder og andre samarbejdspartnere kunne se og få gode råd til bl.a. indretning og opbygning af varebiler. Fynske Danlad gav gode råd til, hvordan man med opbygning af vare- og lastbiler kan få nogle skræddersyede løsninger, der præcist matcher en virksomheds behov. Der blev både vist eksempler på opbygning af lad, montering af kraner samt forskellene på at bygge i materialer som træ og aluminium. Virksomheden Modul-System, der har hovedkvarter i Sverige, fortalte om udfordringer og løsninger i forhold til at få den bedste indretning i varebiler. De besøgende fik mulighed for at se og røre de forskellige indretningsløsninger med alt fra skuffer, skabe, arbejdsborde og værktøjsvogne. Og så fortalte Vangsgaard, der er specialister i foliering af biler, hvordan dekoration af bilflåden kan give uanede muligheder for at synliggøre sit brand ude på vejene. Deltagerne kunne selv opleve en foliering på nærmeste hånd, da Vangsgaards medarbejdere gav en ellers anonym varebil nyt liv med en opsigtsvækkende grøn farve. Tilpasset virksomhedens behov Fælles for de forskellige workshop var, at de gav indblik i de mange muligheder, der er i dag, for at tilpasse sine varebiler præcist til virksomhedens behov. Det er ifølge Lars Eegholm et voksende ønske fra flere og flere virksomheder: - Mange virksomheder har fået øjnene op for, at man kan høste mange fordele og spare penge ved at optimere sin varebilflåde. Derfor ser vi også en stigning i efterspørgslen på vores rådgivning om, hvordan de enkelte varebiler kan tilpasses, så de præcist opfylder virksomhedernes behov, forklarer Lars Eegholm. LeasePlan Danmark administrerer mere end 26.000 biler på vegne af virksomheder og kommuner, hvoraf ca. 12.000 er varebiler. Det er første gang LeasePlan Danmark inviterer kunder og samarbejdspartnere til Varebildag, men virksomheden forventer at gentage successen næste år. Top 10-liste: De mest populære varebiler i 2014: 1. Ford Transit Custom 2. Citroën Jumpy 3. Mercedes Sprinter 4. Citroën Jumper 5. Renault Master 6. Ford Transit Connect 7. Iveco Daily 8. Volkswagen Touran 9. Citroën Berlingo 10. Opel Vivaro Listen viser de mest valgte nye varebiler hos LeasePlan Danmark i 2014 (perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014) Om LeasePlan Danmark
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |