Volvo Trucks sender FL ud med træk på fire hjulOnsdag 3. december 2014 kl: 13:14 Af: RedaktionenDen svenske lastbilproducent, der har hovedsæde i Göteborg, er på gader og stræder med en Volvo FL i en firehjulstrukket version. Med fire-hjulstrækket har den ekstra god fremkommelighed på glatte, stejle og ujævne veje. Volvo Trucks fremhæver, at den nye Volvo FL er ideel som specialkøretøj i både bytrafik, i mere krævende miljøer eller som servicebil i grusgrave og på byggepladser - Mange af vores kunder arbejder i områder, hvor både vejret og vejforholdene hurtigt kan ændre sig. Den firehjulstrukkede Volvo FL kan udføre opgaver, som tidligere måske krævede en anden lastvogn ved udfordrende kørselsforhold, siger Pernilla Sustovic, der er segmentsansvarlig for distribution hos Volvo Trucks. Support til anlægsudstyr Volvo FL 4x4 er ifølge Volvo Trucks også god til at manøvrere i grusgrave eller på byggepladser i snævre bymiljøer. Med en totalvægt på op til 16 ton har den både stor lastkapacitet og mulighed for avancerede opbygninger og tilbehør som for eksempel sky-lift, betonkanoner eller kraner. Volvo FL 4x4 har et højere chassis, som giver en øget frihøjde på cirka 6 cm foran og 10 cm bag. Det højere chassis giver også en øget frigangsvinkel på 25 grader, så lastvognen lettere kan komme op af grøfter og dybe hjulspor. Firehjulsdrift i lavt gear Volvo FL 4x4 har permanent indkoblet firehjulstræk. Bilens fordelergearkasse er desuden dobbeltvekslet med høj og lav udveksling. Ved normal drift er den høje udveksling tilkoblet, og ved krævende kørsel kobles den lave udveksling til via en knap på instrumentpanelet. Lastvognen kan også udrustes med et ekstra luftudtag, der er placeret på chassiset. Et ekstra luftudtag kan eksempelvis bruges til drift af forskelligt tilbehør eller til at fylde luft på dækkene. Den nye Volvo FL med 4x4 fås i Euro 6-udgave og tilbydes på samtlige markeder i Europa, hvor Euro 6 er lovkrav. Fakta Volvo FL 4x4:
Førerhusprogram:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |