Norsk transportvirksomhed køber dansk tankopbygningMandag 15. december 2014 kl: 11:59 Af: RedaktionenHMK Bilcon, der leverer vægtoptimerede transportløsninger opbygget i aluminium, har leveret endnu et olietankvognstog til Sandvik Oljeservice i Farstad. For vognmand Arve Egil Sandvik er lokalt salg og service samt høj nyttelast, de vigtigste parametre, når han vælger leverandør - Vogntoget, der opfylder Statoils standarder, er indrettet med tre rum i hver tank og kun én slangerulle. Det reducerer egenvægten med ca. 600 kg i alt, siger Geir Stakvik, der er HMK Bilcons norske salgsrepræsentant. Afhængigt af, hvilke produkter, der er i tankene, kan vogntoget rumme ca. 43.000 liter fordelt på 18.000 liter i tanken på forvognen og 25.000 liter i tanken på påhængsvognen. - Når vi investerer i et nyt vogntog, er der især to ting, der er vigtige. For det første er det vigtigt med en lokal salgsrepræsentation og serviceorganisation. Det er meget nemmere for mig at diskutere muligheder og udfordringer med én, der er lokal og kender forholdene. HMK Bilcon er den eneste olietankbilsproducent, der dækker Norge på den måde, så vi også kan få serviceret vognparken, siger Arve Egil Sandvik fra Sandvik Oljeservice og fortsætter: - For det andet er nyttelasten naturligvis vigtigt. Faktisk har det vist sig, at traileren er yderligere 300 kg lettere end forventet. Vi lever af jo af at køre med olie og benzin og ikke jern og aluminium. Så større nyttelast gør os mere effektive hver eneste dag, siger Arve Egil Sandvik. Om HMK Bilcon HMK Bilcon er leverandør af specifikke transportløsninger inden for produktområderne: Fuel Tank, Defense, Healthcare and Mobile solutions Virksomheden blev grundlagt i 1895 og har siden 1955 fokuseret på de nuværende forretningsområder Virksomheden har ca. 100 medarbejdere © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |