Originale reservedele falder i pris

Fredag 2. januar 2015 kl: 11:36
Af: Redaktionen

Scania har fra årsskiftet sat priserne ned på over 100.000 originale reservedele. Gennem to år har en udvalgt gruppe af medarbejdere hos Scania analyseret og dokumenteret det danske markeds prissætning på både originale og uoriginale reservedele til lastbiler og busser. Mål har været at gøre Scanias priser på originale reservedele mere konkurrencedygtige

- Mange kunder er i dag af den overbevisning, at det er en god forretning at købe billigere, alternative reservedele, fordi de ved første øjekast sparer penge, men anvendelse af originale reservedele har en vigtig betydning for vognmænds driftsøkonomi og driftssikkerhed, siger reservedelschef Ole Jørgensen.


Han peger på, at det efter Scania vurdering ikke kan betale sig at købe uoriginalt. 


- Oftest får man, hvad man betaler for, og ved køb af billigere alternative reservedele er der risiko for, at man ikke ved, hvad man køber. Om delen efterlever Scanias krav til driftsikkerhed, kvalitet, funktion og trafiksikkerhed kan være tvivlsomt, og efterlader kunden med risiko for unødige nedbrud og funktionsforstyrrelser, hvilket koster både i tid og penge. Scanias reservedele er udviklet for og tilpasset helt specielt til Scanias produkter, siger Ole Jørgensen. 


Scania fremhæver, at man med originale reservedele er sikker på at få den seneste version, og samtidig har man 12 måneders reklamationsret inklusiv følgeskader.


- Vi anbefaler vores kunder at holde deres Scania "original" i hele køretøjets levetid. Med vores nye prispolitik tager vi et skridt videre og imødekommer alle kunder, nye som gamle, med langt mere konkurrencedygtige priser på Scania originale reservedele, siger Ole Jørgensen. 


Han fremhæver følgende fordele ved at bruge originale reservedele:
  • Lang levetid, optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed
  • 12 måneders reklamationsret i hele Europa
  • Dækning af følgeskader
  • Scanias originale reservedele er testet og udviklet til Scanias produkter
  • De sikrer optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed
  • Sikkerhedskomponenter har gennemprøvet de strengeste kvalitetstest
  • Elektroniske komponenter er udviklet til og kompatible med Scanias diagnose- og styresystemer
  • Garantidækning i hele Scanias verdensomspændende forhandler netværk, inklusiv følgeskade dækning




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.