Iveco Nordic bliver til Iveco North Europe & Baltics

Mandag 12. januar 2015 kl: 12:53
Af: Redaktionen

De Baltiske lande Estland, Letland og Litauen er pr. december en del af Iveco Nordics ansvarsområde, som dermed omfatter syv lande - de fire nordiske og de tre baltiske lande. Tidligere rapporterede Iveco Nordic via Benelux til Iveco's hovedkontor i Torino, men med den nye struktur rapporteres direkte til Iveco's hovedkontor

- Denne udvidelse af vores ansvarsområde, vil styrke vores position i Nordeuropa og gøre os til en endnu større partner i Iveco og CNH Industrial, siger Lars Beck, der er administrerende direktør for Iveco North Europe & Baltics.


- CNHI Parts and Service Nordic, dækker allerede i dag de Baltiske lande, så det er derfor et naturligt skridt, at Iveco's salg af erhvervskøretøjer dækker samme forretningsområde som CNHI Parts, siger han videre og tilføjer, at det giver Iveco mulighed for flere synergieffekter både internt og eksternt i markedet. 


- Vi får nu en unik mulighed for at tilbyde vores Nordiske kunder, hvoraf mange kører eller har forretninger i Baltikum, bedre løsninger og et tættere partnerskab. Vi ser derfor frem til det nye samarbejde med de baltiske lande, hvor der er et stort potentiale til at vokse på alle områder, siger  Lars Beck.


Iveco North Europe & Batics ledelse arbejder i øjeblikket på den nye strategi for den nye region for dermed at sikre en glidende indrullering af Baltikum i den eksisterende Iveco organisation.


Baltikum forventes at være fuldt integreret i løbet af januar.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.