Esbjerg Gods A/S trækker gardinet fra for anden gang

Torsdag 29. januar 2015 kl: 10:12
Af: Redaktionen

Esbjerg Gods A/S hentede fornyligt Kel-Berg gardintrailer nummer to ud af en leverance på ti hos Lastas i Hedensted

Esbjerg Gods A/S trækker gardinet fra for anden gang
Der er tale om en tre-akslet gardintrailer med fast tag med presenning og med plads til 34 europaller. Trailerbunden er udført i 28 mm hårdttræsplanker nedlagt i galvaniserede omega-profiler. Der er 6 styk forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder. 


Traileren er opbygget på et letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil og med stærke tværvanger og forstærkninger.


Traileren er leveret med luftaffjedring og skivebremser. Den tredje aksel, der har hæve- og sænke-funktion, kan løftes manuelt via et ventikhåndtag i venstre side.


Traileren har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og et tilladt bogietryk på 24.000 kg.


Esbjerg Gods A/S, der blev grundlagt i 1978, har i dag omkring 100 medarbejdere og et tilsvarende antal biler, der kører over hele Danmark.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.