DAF giver danske DAF-folk to priser for deres indsats

Torsdag 5. februar 2015 kl: 10:27
Af: Redaktionen


I forbindelse med et årligt forhandlermøde for de skandinaviske og den finske DAF-forhandler blev der uddelt tre priser, hvoraf to gik til AMC Lastbiler A/S i Aarhus og ESA Trucks Danmark A/S i Padborg

AMC Lastbiler A/S, der er autoriseret DAF serviceforhandler i Århus og Randers, fik prisen "DAF After Sales Award" med begrundelse i teamets ITS performance, 100 procent deltagelse i DAF's tekniske kursusprogram og en aktiv salgsindsats på reservedele, TRP og pro-aktive reparationer. En pris som denne kræver en dedikeret holdindsats, og netop en sådan indsats leverer AMC teamet på alle områder.


ESA Trucks Danmark A/S, der er autoriseret salgs- og serviceforhandler med kontorer og værksteder i Padborg og Kolding, fik prisen "DAF Sales Award". Begrundelsen fra DAF er, at ESA Trucks på kun et år har opbygget en komplet salgsafdeling. I starten af 2014 bestod salgsafdelingen af en enkelt sælger. Afdelingen er siden udvidet med tre nye sælgere, og de sælger sammen et stort antal lastbiler og servicekontrakter. Samtidig med deres salgsresultat har de formået at opbygge en høj grad af kundetilfredshed i hele salgsprocessen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.