Transportvirksomhed har fået tre-akslet trailer med specialbygget lift

Mandag 2. marts 2015 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en ny tre-akslet Maxi Flexi gardintrailer til Universal Transport & Flytteforretning. Traileren er leveret med en specialbygget lift med en ekstra stor liftplade i bagenden

Transportvirksomhed har fået tre-akslet trailer med specialbygget lift
Der er tale om en specialbygget D-Hollandia lift med en 2.700 mm liftplade, som dækker hele bagenden og fungerer som bagdør, når den er lukket.


Den nye gardintrailer er derudover leveret med fast tag med presenning, gardinsider, forskydelige sidestolper med bræddeholdere, 24 brædder og bund i hårdttræ. Traileren, der har plads til 34 europaller, er opbygget på et letvægts chassis. Den er leveret med skivebremser, luftaffjedring og løftbar bagerste aksel.


Universal Transport & Flytteforretning beskæftiger sig med alle former for flytte- og transportopgaver i både ind- og udland. Virksomheden råder over godt 50 køretøjer.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.