Transportorganisation melder om mange nyheder på Transport 2015Onsdag 18. marts 2015 kl: 09:54 Af: RedaktionenNår Transport 2015 åbner dørene torsdag formiddag vil udstillerne stå klar til at præsentere alt det gode, de har med og som de gerne vil have gæsterne til at interessere sig for - og måske endda købe. Det gælder også hos transportorganisationen ITD-stand, hvor folkene på standen har taget nye services og tilbud med Tilbuddene er eksempelvis:
Når man har hørt om de gode tilbud og services, kan man få sig en snak om fremtidens transportløsninger hos folkene fra ITD's innovationscenter ILT. Man kan også høre om Danish Transport Award 2015, som ITD arrangerer i samarbejde med Danske Transportmedier. Er man til konkurrence, kan man prøve talenterne af på ITD's minilastbiler. ITD afholder DM i køreteknik med de fjernstyrede modelbiler, og der er en mini-iPad på højkant til messens skarpeste "chauffør". Endelig kan man slappe af i ITD's juicebar og tilhørende "rasteplads". Her står medlemmer af ITD's bestyrelse og ledelse klar bag bardisken. Imens man indtager sin juice, kan man eksempelvis læse om ITD's nye brancherettede sundhedsprogram "Sund på Farten", som ITD starter i samarbejde med Volvo Trucks og FDE Fonden. Lørdag og søndag dukker "Magda" fra Lastbilkaravanen op og giver den gas med sine sange om lastbiler og sikkerhed i trafikken. Interesserede kan finder ITD's stand lige inden for hovedindgangen i Hal J. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |