Lastbil med forstærket front er klar til at møde barskere arbejdsforhold

Onsdag 8. april 2015 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Lastbil med forstærket front er klar til at møde barskere arbejdsforhold

Volvo Trucks har styrket sin FH modelserien med introduktionen af modeller med en ny forstærket front, der gør lastvognen mere egnet til ujævne veje og barskere arbejdsforhold, såsom byggepladser og skovbrug. Volvo FH med forstærket front præsenteres på Intermat udstillingen i Paris 20-25. april

Lastbil med forstærket front er klar til at møde barskere arbejdsforhold
Den nye forstærkede front til Volvo FH er baseret på det samme udviklingskoncept som fronten på Volvo FMX, der er designet til de hårdeste arbejdsforhold. Hjørnerne og midterstykket er lavet i 3 mm stål. Et fast fodtrin over kofangeren er integreret i designet.


Kofangerens forhøjede placering bidrager til en bedre frigangsvinkel - den er over 20 grader på en Volvo FH udstyret med det ekstra høje anlægschassis, som introduceredes i 2014. Det certificerede trækøje i støbejern, der er udviklet til at håndtere 36 ton, tilbydes som ekstra option fra fabrikken.
Stærkere uden at ændre premium profilen


- Den designmæssige udfordring lå i at gøre fronten robust uden at påvirke det visuelle indtryk for meget. Linjerne i de kileformede stålhjørner flyder glat hen imod midten af kofangeren. Det skaber et diskret og robust udtryk, der ikke ændrer på Volvo FH's unikke premium profil, siger Rikard Orell, Design Director hos Volvo Trucks.


Kofangeren er blevet forlænget med 132 mm fremad, så den tager af for de værste slag i hårde omgivelser og dermed beskytter eksempelvis forlygterne.


- Den forstærkede front gør vores flagskib Volvo FH endnu mere alsidig ved at tilføje en mere robust profil til lastbilens overlegne kraft, dynamiske køreoplevelse og høje komfortniveau. Det gør lastbilen robust nok til at håndtere miljøer med en øget risiko for skader, siger Ricard Fritz, Vice President Brand hos Volvo Trucks.


- Volvo FH med forstærket front er velegnet til naturligt barske miljøer såsom byggepladser og skove. Lastvognen er også bedre i stand til at køre tung langturstransport på markeder med udfordrende veje, siger han.


Vises på Intermat i Paris
Den nye robuste kofanger, der er tilgængelig til Volvo FH og Volvo FH16, præsenteres første gang på Intermat messen i Paris i dagende 20.-25. april. På messen fremviser Volvo Trucks også den nye Volvo FL 4x4 og teknologier såsom Volvo Dynamisk Styring.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.