Kranleverandør åbner ny afdeling i KøbenhavnFredag 17. april 2015 kl: 14:38 Af: RedaktionenPalfinger Danmark AS er rykket ind i Hovedstadsområdet med eget service- og reparationsværksted på Avedøreholmen i Hvidovre lige vest for København Den daglige ledelse af afdelingen foretages af Helle Pheiffer og Jan Lund Christensen. Helle Pheiffer er afdelingens administrator, og Jan Lund Christensen er værkstedets leder. På værkstedet betjenes kunderne udover af Jan Lund Christensen af tre Palfinger/Epsilon specialister. Alle medarbejdere har gennemgået specialist-uddannelser hos Palfinger i Salzburg i Østrig. Palfinger Danmark AS har fortsat sit hovedkontor i Nørre Aaby, hvor den daglige ledelse, som hidtil, varetages af administrerende direktør Jens Kristoffersen. - Værkstedet hos Palfinger København benytter den nyeste teknologi til at servicere kundernes materiel. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |