Vognmand i Herfølge har fået nyt til asfalten

Onsdag 29. april 2015 kl: 10:17
Af: Redaktionen

Scania-forhandleren Nyscan a/s har leveret en ny fire-akslet Scania til vognmand Per E. Nielsen i Herfølge. Den nye fire-akslede lastbil er leveret med en motor på 520 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2.950 Nm, tandemtræk og hydraulisk støtteaksel bag bogien

Vognmand i Herfølge har fået nyt til asfalten
Førerhuset har sovekabine og normal taghøjde. Bilen er opbygget med et tre-vejs hejselad fra Sawo og en Hiab XS244 HiPro-kran. Den nye lastbil, som blandt andet skal anvendes til asfaltkørsel, er udrustet med kærretræk til kørsel med en 24 ton kærre til i alt 56 ton vogntogsvægt.


Vognmand Per E. Nielsen har valgt at tegne fuld reparationsaftale med Nyscan a/s for en seks-årig periode. Nyscan vil dermed skulle stå for al vedligeholdelse og eventuelle reparationer i de kommende år og derved sikre størst mulig uptime for vognmanden.


Bilen er er opbygget i Stokkemarke, klargjort af Nyscans afdeling i Køge og leveret af salgschef Michael Rasmussen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.