Skak spiller ud med den største kranTirsdag 5. maj 2015 kl: 09:33 Af: RedaktionenOpbyggervirksomheden Sawo har leveret en HIAB XS 1058 E-8 HiPro med Jib 150X-6. Bag betegnelsen gemmer den største kran fra Hiab sig - hvis en så stor kran overhovedet kan gemme sig Bilen kan køre lovligt med fly-jib'en monteret, og samtidig er det muligt at pakke kranen sammen med spil monteret under Fly-jibben. Desuden har Hiab-kranen det nye støttebensovervågningssystem VSL+, der udnytter bilens aktuelle vægt i forhold til belastningen på støttebenene og derved løbende måler kranens stabilitet og sikrer brugeren et optimalt løft. Den nye 110 tm-kran er den første af to nye Hiab-kraner, der indgår i Skak Jensens kranflåde. Den anden er en HIAB XS 622 EP-6, der har seks hydrauliske udskud og rækker 17 meter. Skak har købt Hiab-kranerne ud fra punkter som lav egenvægt, stor rækkevidde og Sawo's landsdækkende servicenet. Skaks nye køretøjet var centrum på Sawo's stand under Transport messen 2015 i Herning i marts. Skaks Specialtransport startede på Rømø af vognmand Magnus Skak tilbage i 1974. I dag opererer firmaet fra faciliteter tæt på motorvejen i Rødekro. Firmaet beskæftiger 20 medarbejdere. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |