Tre-akslet tip-kærre har rullepresenning

Onsdag 13. maj 2015 kl: 15:03
Af: Redaktionen

Jordbromølle Grus- og Sandgrav i Højslev har investeret i en tre-akslet Nopa-kærre med tre-vejstip og rullepresenning

Tre-akslet tip-kærre har rullepresenning
Kærren har et udvendigt mål på 5.400 mm og en bredde på 2.550 mm. Totalvægten er på 25.000 kg og bogietrykket er på 24.000 kg med 1.000 kg på trækøjet.
 

Nopa-kærren har en højde på forsmækken på 1.300 mm høj, sidehøjder på 1.200 mm og med en højde på 400 mm på automatbagsmækken. Forsmæk og sider er produceret i alu-profiler med forstærket top, hvor automatbagsmækken er bygget af jern og tillige luftstyret.
 

Den blå rullepresenning er forsynet med gummistropper på for- og bagsmæk.
 

Jordbromølle Grus- og Sandgrav Højslev ejes af vognmand Lars Laursen og beskæftiger mellem fem og ni medarbejdere alt afhængig af sæson.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.