Oles nye autobil kører med 580 heste

Fredag 29. maj 2015 kl: 09:04
Af: Redaktionen

Oles nye autobil kører med 580 heste

Vognmand Ole Christensen i Rødby har fået en ny autobil, der kører i timen otte mil - eller mere - selv med de tungeste læs. Motoren i den nye autobil yder 580 hk og leverer et maksimalt drejningsmoment på 2.950 Nm

Ole Christensen driver Oles Trucking i Rødby og er kendt for sine Ferrari-røde lastbiler. Han har netop suppleret sin flåd med en ny Scania - en kraftig "Södertälje-vibrator" i form af en Scania R 580 LA 6x2/4. 


Den nye trækker er har en 14-trins gearkasse med overgear og fuldautomatisk Opticruise gearskift og enkeltreduceret R 780-bagtøj med differentialespærre.
Nyscan i Sakskøbing har opbygget bilen, der har fuld luftaffjedring, 540 liter brændstoftank i venstre side samt AdBlue-tank placeret i chassisrammen og batterikasse placeret bagest på chassiset.


Førerhus og chassis er fabrikslakeret, mens forskærme, bagkofanger og alu-dørk er lakeret af M Autolak i Sakskøbing. Stafferinger og skrift er monteret af Reklameværkstedet i Maribo, mens indvendig plysning er udført af Brande Autosadelmager.


Ole's Trucking beskæftiger sig meget med kørsel for Post Danmark og PostNord, samt mange andre kurér-opgaver.


Chauffør på bilen er Dan Løje, og han får en komfortable arbejdsplads i Topline-førerhuset med læderstole og læderrat. Udvidbar nederste køje til 900 mm og 700 mm bred overkøje. Elektronisk klimaanlæg og stort oliefyr. Centrallås med fjernbetjening og indbygget funktion til kontrol af alle udvendige lysfunktioner. Farveinstrument+, 6,5" farvedisplay med kørecomputer. Scania Driver Support med aktive køretips til chaufføren under kørslen. Fabriksmonteret kaffemaskine. Stor Premium musikanlæg med Bluetooth og navigation. Lyspakke med Xenon forlygter og LED baglygter. AEB nødbremsesystem med vognbanevagt med mere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.