Entreprenør-forretning i Hjørring tager ny Nopa-kærre i brug

Onsdag 10. juni 2015 kl: 14:10
Af: Redaktionen

SAWO Nørresundby har leveret en specialopbygget Nopa-kærre til maskintransporter til Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S i Hjørring

Entreprenør-forretning i Hjørring tager ny Nopa-kærre i brug
Kærren, der er af typen Nopa KFS240, er med bund i hårdt træ kombineret med jern-dørk. Kantskinnerne har stokkehuller og dropøjer til surring af gods. 


Der er monteret en trådkurv i højre side for opbevaring af stokke. Kærrens trækbom er luftforskydelig til 600 mm. Yderligere er der monteret LED-blitz med 600 mm udtræk i hver hjørne af kærren. Kærren har 19,5” hjul for at få en kørehøjde på 920 mm. 


Fra en beskeden start for snart 60 år siden fremstår Vennelyst i dag som en moderne entreprenør-virksomhed. Firmaet beskæftiger over 150 medarbejdere og opererer over hele landet, men primært i Nordjylland, hvor Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning I/S har sine rødder.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.