Vognmand fra Hjørring hentede tip-trailer i Hedensted

Onsdag 17. juni 2015 kl: 10:42
Af: Redaktionen

Tidemann Transport ApS i Ilbro lidt sydøst for Hjørring har hentet en fire-akslet Kel-Berg-tiptrailer med en kapacitet på 56 kubikmeter med automatisk presenning hos Lastas i Hedensted

Vognmand fra Hjørring hentede tip-trailer i Hedensted
Chassiset er opsvejst med længdevanger i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger som giver et stabilt chassis. Traileren er leveret med SAF-aksler med trommelbremser og luftaffjedring. 


Første aksel er løftbar, mens fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.


Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttede ca. 300 mm frem, for at give 15 procent ekstra åbning ved aflæsning. I bagklappen er der monteret en kornlem. Kassen lukkes med en blå automatisk rullepresenning med rør.


Tidemann Transport ApS er etableret i 1969. Firmaet udfører transporter i Skandinavien og Europa. Firmaet beskæftiger syv chauffører.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.