Lastbiler med tidskritiske transporter kan følges i realtid

Torsdag 18. juni 2015 kl: 09:38
Af: Redaktionen

Volvo Trucks lancerer en ny serviceydelse, der gør det muligt at overvåge en lastvogns placering i realtid. Tjenesten er især fordelagtig for kunder med tidskritiske transporter eller kunder, som transporterer værdifuldt gods

Lastbiler med tidskritiske transporter kan følges i realtid
Volvo Trucks' nye positioneringstjeneste, Positionering+ kan man nøjagtigt se, hvornår en lastvogn ankommer og forlader et sted - til gavn for planlægning af eksempelvis aflæsning af lastbilen.
Det er altid vigtigt ved enhver transport at nå frem til tiden, men for tidskritiske transporter kan det være helt afgørende for at beholde transportopgaven. 


Med Volvo Trucks’ nye positioneringstjeneste Positionering+ er det muligt at overvåge lastvognens geografiske position minut for minut. Det skaber forudsætninger for en mere effektiv logistik.


- Et godt eksempel på dette er betonbranchen. Timing er alt helt ned til det minut, hvor lastvognen skal ankomme for at tage imod sin last af beton. Når man blander beton, er blandingen tilpasset, så den matcher den nødvendige tid til læsning, levering og støbning. Med Positionering+ kan man helt nøjagtigt vurdere, hvornår lastvognen ankommer og forberede betonblandingen derefter, siger Johan Östberg, produktspecialist hos Volvo Trucks.


I tillæg til funktionen med realtidspositionering gør den nye tjeneste det muligt at definere et geografisk område, en rute eller et helt land og modtage meddelelser, hver gang en lastvogn passerer gennem det definerede område. Dette er specielt nyttigt i forhold til lageraktiviteter, hvor personalet har brug for at vide, hvornår en lastvogn ankommer, og hvornår den kører igen, så de kan udføre de efterfølgende opgaver. 


For visse typer af transport indebærer positioneringstjenesten også andre fordele.


- Hvis en lastvogn afviger fra sin rute, udsender systemet en advarsel. Det skaber et mere sikkert og trygt miljø for de chauffører, der kører med gods af en høj værdi, siger Johan Östberg.


Fakta: Positionering+
  • Positionering+ er et supplement til Dynafleet Vejkort og Ruteplan - en tjeneste i Dynafleet, Volvo Trucks' flådestyringssystem
  • Positionering+ leverer oplysninger om lastvognens position i realtid, hvilket er nyttigt ved tidskritiske transporter
  • Tjenesten gør det også muligt at definere et geografisk område, en rute eller et helt land og modtage meddelelser, hver gang en lastvogn passerer gennem disse definerede områder

Når det gælder geofencing - hvor man definerer et geografisk område - er Volvo Trucks en blandt flere udbydere at it-løsninger til landtransporterhvervet, der tilbyder denne service med nuancer mellem de forskellige systemer.














Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.