Krankøretøjer kan også fåes med turboretarder

Mandag 22. juni 2015 kl: 14:25
Af: Redaktionen

VIAB Turboretarder koblingen fra Voith, der blev hædret med "Best Practice Innovation 2014" prisen sidste år, er også tilgængelig i tunge mobilkraner - eksempelvis i mobilkranproducenten Grove’s nye model GMK5250L. Den nye mobilkran, blev introduceret i modelprogrammet 7. april i år

Krankøretøjer kan også fåes med turboretarder
250 ton mobilkran fra Grove med VIAB Turboretarder kobling.
Mobilkranen, der har en kapacitet på 250 ton på fem aksler, vil blive bygget på Grove’s fabrik i Wilhelmshaven i Tyskland og forsynes som standard med en drivlinje fra Mercedes-Benz - og VIAB Turboretarder er en del af denne pakke. Det er første gang VIAB bruges i mobile kraner på verdensplan.   


- VIAB er som skabt til mobilkraner, der skal manøvrere med ekstrem nøjagtighed, ofte tunge belastninger ved lave hastigheder og på løst underlag - eksempelvis i forbindelse med samling og opstilling af vindmøller, siger Hans-Günter Böhm, der er General Manager hos Voith Commercial Vehicles.
 

Det første eksemplar af den nye Grove GMK 5250L er solgt på det danske marked.

 

VIAB kombinerer igangsætning, trækkraft og nedbremsning i ét samlet system. Turboretarder koblingen er mere kompakt, lettere og mere effektiv end konventionelle momentomformerkoblinger eller automattransmissioner og overopheder ikke - selv ikke i forbindelse med krævende manøvrer, ved offroad kørsel eller under igangsætning på meget stejle stigninger med fuldt læs.

VIAB er indtil videre blevet brugt som standardudstyr i Mercedes-Benz SLT modelprogrammet, der er producentens program for sværgods- og special transport køretøjer samt som ekstraudstyr i Actros og Arocs, fortrinsvis til entreprenør- og anlægskørsel.   



Interesserede kan læse en test af turboretarderkoblingen, som transportnyhederne.dk var med til i Sydtyskland sidste år - klik her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.