To nye Stralis i fuld bredde skal køre for Smalle TransportTirsdag 14. juli 2015 kl: 12:00 Af: RedaktionenIveco i Vejle har leveret to nye Iveco Stralis Hi-Way med 460 hk til Smalle Transport i Tørring nordvest for Vejle. De nye tre-akslede Stralis-trækkere med twinsteer-aksel, skal trække trailere lastet med kød, frugt og grønt, som chaufførerne skal levere til modtagere over hele landet Han peger også på, at et godt forhold og en god dialog med Steffen Andreasen, der er salgschef for det tunge segment hos Iveco i Danmark, har spillet afgørende ind. Derudover har gode erfaringer med Iveco Stralis hos en nabovognmand gennem en årrække og et langt serviceinterval på 150.000 km også påvirket valget. - Med et serviceinterval på 150.000 km kan vi spare et værkstedsbesøg om året, påpeger Rune Therkildsen, som med et smil siger, at værkstedsbesøg altid kommer på tværs af det daglige arbejde. De to nye Stralis’er hos Smalle Transport er en forøgelse af vognparken. Efter sommeren bliver de fulgt af tre tilsvarende biler, der skal erstatte tre lejede trækkere. I alt er vognparken oppe på 21 trækkende enheder - Vi har lige etableret eget værksted i Hedensted, forklarer Rune Therkildsen. På værkstedet vil virksomhedens biler blive serviceret og vedligeholdt suppleret med de nødvendige besøg på autoriserede værksteder, når opgaverne kræver mere specialiseret viden og udstyr. - Det er vigtigt for os, at vi kan få klaret reparationerne hurtigt. I de halvanden måned, vi har haft de nye Stralis’er, har vi fået en god service, siger Rune Therkildsen og fremhæver at hurtig service og reparation er af afgørende betydning, når bilerne kører næsten 24 timer i døgnet med to eller tre chauffører på skift bag rattet. I den forbindelse peger Rune Therkildsen på, at lige som lastbilleverandørerne må tilpasse sig og betjene kunderne, når deres biler har behov for assistance, må nutidens chauffører også tilpasse sig tiden. - Vi har faktisk haft held med at ansætte helt unge, der lige har fået kørekort, siger Rune Therkildsen, der peger på, at unge chauffører ikke har de samme vaner og idéer, som chauffører, der har kørt på vejene i 30 år eller mere. Smalle Transport i Tørring beskæftiger sig eksempelvis med transport af:
Om de to nye Iveco Stralis Hi-Way til Smalle Transport
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |