Lastbilen er optimeret til både nærdistribution og lange tureMandag 17. august 2015 kl: 15:22 Af: RedaktionenJesper Smollerup Transport i Kastrup og Aarhus har suppleret sin flåde på syv distributions- og flyttebiler med en ny to-akslet Scania, der både kan bruges til nærdistribution og langturskrøsel ned gennem Europa. Den nye Scania P 250 er leveret af Scania-forhandleren Nyscan a/s’ afdeling i København
Ved at udnytte Scania’s modulsystem lykkedes det for Nyscan at opfylde alle kundens krav til fleksibilitet, driftsøkonomi og komfort. På motorsiden er Scania’en er udrustet med en fem-cylindret 9-liters Euro 6 rækkemotor, der yder 250 hk. Derudover er den leveret med fuldautomatisk Opticruise-gearskiftesystem og et bagtøj med høj udveksling, så bilen har en gearing, der er optimeret til høj brændstoføkonomi ved langturskørsel. For at give chaufførerne optimale arbejdsforhold er den nye Scania leveret med et lavt placeret CP19 Highline førerhus med 4-punkt luftaffjedring, der både sikrer god ergonomi ved hyppig ind- og udstigning ved distributionskørsel samt maksimal rummelighed og komfort på de lange ture. Bilen er opbygget af Fyns Karosseribyg i Odense med galvaniseret skifteladsramme og tre sæt containerlåse, så den kan transportere veksellad på henholdsvis 7,82 m, 7,45 m og 7,15 m samt 20 fods containere. Den nye Scania P 250 er den femte Scania, som Nyscans salgskonsulent Stig Eg Jensen har leveret til Jesper Smollerup Transport inden for de seneste fem år. Jesper Smollerup nye Scania har en Z-lift bagerst med en kapacitet på 2.000 kg og foldbar plade samt ekstra lang slædevandring, så den kan justeres frem og tilbage og dermed tilpasses de varierende ladlængder og -højder. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |