Transportvirksomhed har tag i tre T’ere

Torsdag 3. september 2015 kl: 11:42
Af: Redaktionen

LMT Transport i Hedensted har taget endnu en T-model fra Renault Trucks i brug. Det er den tredje T-serie ud af syv Renault-lastbiler i LMT Transports vognpark

Transportvirksomhed har tag i tre T’ere
Jesper Kjærsgaard, indehaver af LMT Transport, ved den nye Renault T380.
T-model nummer tre er en T380 4x2 med Opti-driver automatgearkasse, Sleeper Cab førerkabine med to køjer, luftaffjedret førerkabine, tagspoiler, solskærm, alu-fælge, luftaffjedret førerstol, læderrat og radio med cd/mp3 og Bluetooth. 


Lastbilen er opbygget med fragtmandsopbygning med plads til 18 eur-paller leveret af Brødrene Plagborg i Vejle.


Bilen er solgt og leveret af Sales Manager Brian Jensen fra Renault Trucks Danmark, mens Autohuset Vestergaard i Kolding har stået for klargøringen.


LMT Transport er en servicevirksomhed med speciale i forsendelser fra dør til dør uden forsinkende omlæsninger, hvilket sikrer hurtige og direkte leveringer nationalt og internationalt.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.