Vognmand i Vamdrup DAF’er derudad

Fredag 25. september 2015 kl: 09:48
Af: Redaktionen

Erling E. Christoffersen i Vamdrup, der kører med stykgods mellem det sydjyske område og Nord- og dele af Vestjylland, har taget en ny DAF XF 440 i brug. Den nye trækker, der er leveret af Lastas i Hedensted, er blandt andet opbygget med forskydelig skammel og skabe i både højre og venstre side

Vognmand i Vamdrup DAF’er derudad
Den nye to-akslede DAF-trækker har en 11-liters motor, der yder 440 hk mellem 1450-1700 omdrejninger pr. minut og har et maksimalt drejningsmoment på 2.100 Nm mellem 1.000-1.450 omdrejninger pr. minut. Gearkassen er en 12-trins AS Tronic-gearkasse.


Førerhuset er DAF’s Super Space Cap førerhus med opvarmede spejle, gennemsigtig udvendig grøn solskærm over forruden og skylights på toppen. Derudover har bilen en vand-til-luft kabinevarmer. Inde i kabinen er kan chaufføren eksempelvis glæde sig over Super Air førersæde med høj ryg og justerbar skulderstøtte og to varmeindstillinger og køleskabsskuffe på 42 liter under den nederste køje.


Lastas Trucks Danmark A/S har monteret JOST forskydelig skammel, strømstik og luftslanger samt fuld alu-dørkplade bag førerhuset.


Vognmand Erling E. Christoffersen, der har været selvstændig vognmand siden 1988, har i dag 27 biler og samarbejder dagligt med 10 indlejede vognmænd. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.