Vognmand i Frederikssund har hentet fire-akslet påhængsvogn i Jylland

Onsdag 7. oktober 2015 kl: 09:23
Af: Redaktionen

Lastas i Hedensted har leveret en fire-akslet Kel-Berg-påhængsvogn til vognmandsfirmaet Th. Rasmussen & Søn A/S

Vognmand i Frederikssund har hentet fire-akslet påhængsvogn i Jylland
Den nye fire-akslede Kel-Berg-påhængsvogn gør sig bemærket med polerede alufælge og en iøvrigt velafstemt opbygning og lakering.


Påhængsvognen har et chassis opsvejset i I-profil-stål. Den har luftaffjedring og skivebremser. Den fjerde aksel kan hæves under kørsel uden eller med kun lidt læs på ladet.


Lastas har opbygget anhængeren med alu-bund i 40 mm aluprofiler og med 1.000 mm høje alu-sider og bagsmæk. Der er syv surringsringe i hver kantvange. På trækstangen er der monteret aludørk. 


Th. Rasmussen & Søn A/S har fragtet gods i Danmark siden 1935. I dag drives vognmandsforretningen i Frederikssund af tredje generation, og der er 40 medarbejdere og med lige så mange kørende enheder. Th. Rasmussen & Søn A/S opererer i hele Danmark, i Skåne og andre dele af det sydlige Sverige. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.