Vognmand fra Han Herred har fået 460 franske heste

Mandag 25. januar 2016 kl: 20:37
Af: Redaktionen

Vognmand Karlo Bundgård i Vesløs i nærhenden af testcenteret for store vindmøller i Østerild i Han Herred har fået leveret en tre-akslet Renault T460 godkendt som multitrækker til halm-, tip-, gylle- og distributionskørsel


Vognmand fra Han Herred har fået 460 franske heste
Den nye tre-akslede Renault-trækker, der blev leveret torsdag 21. januar, har en 11-liters Euro 6-motor på 460 hk, Optibrake+ motorbremse, Optidriver automatgearkasse, luftaffjedret førerkabine, solskærm, luftaffjedret førerstol, 40 liters køleskab, vandfyr, læderrat og radio med cd/mp3 og Bluetooth. 


Bilen er opbygget hos Meldgaard Hydraulik i Aabenraa med hydraulikanlæg samt fuld aludørk bag førerhuset. Da bilen er udstyret med både motor- og gearkassekraftudtag, kan den køre stort set alle former for kørsel, hvortil der kræves hydraulik.


Bilen er solgt af Renault Trucks Danmarks Jens Madsen. Den er klargjort og leveret af Volvo Truck Center i Viborg. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.