Scania har fået ny salgskonsulent på Sjælland

Mandag 1. februar 2016 kl: 12:12
Af: Jesper Christensen

Jes Cramer-Petersen startede mandag som salgskonsulent hos Scania i Ishøj, hvorfra han vil dække salget af nye og brugte Scania-lastbiler og dertil hørende serviceydelser til vognmænd på Sjælland

Scania har fået ny salgskonsulent på Sjælland
Jes Cramer-Petersen, der er 41 år, har en alsidig baggrund inden for kranbranchen. I flere år var han kranfører, herefter kørte han kran- og specialtransport hos vognmand Stephen Dixen og hos Helsingør Kranudlejning/Kranringen. De seneste fem år har han været bag skrivebordet, senest som afdelingsleder i det internationale kranfirma BMS.


- Min største force er, at jeg har været på alle sider af skrivebordet og kender til de udfordringer, vognmænd og transportindkøbere møder i hverdagen. Og så har jeg en stor viden om de nyeste og mest effektive materialer inden for kran- og specialtransport, siger Jes Cramer-Petersen.


Privat er Jes Cramer-Petersen gift og har to børn. Han bor i Bjæverskov på Midtsjælland.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.